Luk

Bænkede danskere så Pohl og co. få EL-fordel

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Bænkede danskere så Pohl og co. få EL-fordel
Foto: Groningen

Jannik Pohl så til fra bænken, da Groningen-holdkammeraterne sikrede et godt udgangspunkt før returkampen i Æresdivisionens Europa League-slutspil mod Rasmus Thelanders Vitesse.

Der var opgør mellem to hollandske danskerklubber, da Groningen lørdag aften tog imod gæsterne fra Vitesse i Æresdivisionens semifinale i slutspillet om Europa League.

Desværre var der dog ingen danskere fra start, da både Jannik Pohl og Rasmus Thelander var at finde på bænken fra start for henholdsvis Groningen og Vitesse.

De to danskere kunne fra bænken se Pohls holdkammerater bringer sig i front i første halvlegs tillægstid, da Mimoun Mahi stod på rette sted på rette tid og sendte bolden i kassen til 1-0.

Samir Memisevic øgede til 2-0 på straffespark efter 56 minutters spil, inden Max Clark reducerede til 2-1 med tyve minutter igen.

Hverken Jannik Pohl eller Rasmus Thelander blev bragt i spil i opgøret, men de kunne se Groningen sikre sig et godt udgangspunkt før returkampen med en 2-1-sejr.

Vinderen efter de to opgør møder enten Heracles eller Utrecht i Europa League-slutspilsfinalen. Utrecht vandt tidligere lørdag første opgør med 2-0.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni