Luk

Bah-perle i EL-kval - Priske tabte målfest

| Europa League | 3 kommentarer

Alexander Bah scorede et fremragende mål, da Slavia Prag spillede 2-2 mod Legia i Europa League-kvalifikationen. Brian Priskes Antwerp tabt 2-4 mod Omonia.

Slavia Prags drøm om at komme i Champions League blev slukket af Ferencvaros for to uger siden, og tjekkerne satser derfor på at komme i Europa League i stedet.

Mads Emil Madsen var ikke med, mens Alexander Bah naturligvis startede inde i torsdagens hjemmekamp mod polske Legia.

Bah skulle få en hovedrolle, da han efter 33 minutter modtog et fladt hjørnespark fra Lukas Masopust, og så krøllede danskeren den direkte op i det fjerneste målhjørne. Fremragende scoring af den tidligere SønderjyskE-profil.

Målet var dog til 1-1, da Mahir Emreli et lille kvarter tidligere havde sendt Legia i front, og polakkerne fortsatte med at drille Slavia Prag.

Kort efter Bahs scoring var Josip Juranovic nemlig på pletten og scorede til 2-1 for Legia, men igen svarede Slavia hurtigt tilbage.

Lukas Masopust udlignede til 2-2 lige før pausen, og det skulle også vise sig at blive kampens resultat, selvom Slavia Prag dominerede i anden halvleg.

Alt er således åbent før returkampen i næste uge, hvor det skal afgøres, hvem der tager Europa League-billetten, og hvem der må nøjes med Conference League.

På Cypern måtte Brian Priske undvære Viktor Fischer i udekampen mod Omonia, og den danske Antwerp-træner måtte se sit hold tabe 2-4 og belgierne er derfor tvunget frem om en uge.


Af Martin Schmidt
Torsdag 21. oktober
Onsdag 20. oktober