Luk

Bailey jubler over PL-skifte: Bolt er Villa-fan nu

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Aston Villa
Premier League (25/09)
Oddset 1,43 4,80 6,90
bet365 1,36 5,25 8,00

Aston Villa har sikret sig den jamaicanske profil Leon Bailey. Han jubler over at være nået til Premier League, og han mener, at landsmanden Usain Bolt nu er Villa-fan i stedet for Manchester United.

Aston Villa kunne tidligere onsdag meddele, at klubben har sikret Bayer Leverkusen-profilen Leon Bailey, der kommer fra Jamaica.

Og med Bailey i truppen følger lidt af en verdensstjerne i fanbasen, siger Bailey, der mener, at den jamaicanske sprinter-legende Usain Bolt nu skifter sit tilhørsforhold til Manchester United ud med Villa.

- Hvor end jeg går, så kommer Bolt til at være fan, så selvfølgelig er han nu Villa-fan. Jeg skal ikke tvinge ham, han bliver automatisk fan af klubben, siger Bailey til Aston Villas hjemmeside og tilføjer:

- Jeg har kendt ham længe. Han er en god ven og en inspiration, og jeg er sikker på, at han kommer og ser Villa mod United.

Bailey jubler samtidig over skiftet til Premier League og Aston Villa.

- Det er en stor klub med en lang historie, og det er det rette skridt for mig. Jeg er spændt på at komme i gang, siger han og tilføjer:

- Det har altid været et sted, hvor jeg gerne har villet spille, og nu føler jeg, at tiden er inde, og jeg glæder mig. Forhåbentligt kan jeg gøre det, som jeg gør bedst, og have en stor sæson i Premier League.

23-årige Bailey var en kæmpe profil for Bayer Leverkusen i sidste sæson, hvor det blev til 15 mål og 11 oplæg for kantspilleren.


Af Jonas Dalgård
Fredag 24. september