Luk

Bale om svær tid: Ikke det værste i min karriere

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Sevilla - Real Madrid
La Liga (22/09)
bet365 2,50 3,80 2,50
NordicBet 2,50 3,75 2,55
Oddset 2,50 3,80 2,60

Gareth Bale åbnede før fredagens EM-kvalifikationskamp mod Aserbajdsjan op for, hvordan en sommer i transferorkanens øje har været.

Der har været blæst om Gareth Bale i Real Madrid fra første dag, men det netop overståede transfervindue har nærmest toppet alt, når det gælder spekulationer og generel utilfredshed med waliseren fra mange fans og følgere af Real Madrid.

Men det tager waliseren oven fra og ned, siger han ifølge The Guardian inden fredagens EM-kvalifikationskamp for Wales mod Aserbajdsjan.

- Den (sommeren) har selvfølgelig ikke været fantastisk. Men jeg vil ikke kalde det den værste tid i min karriere. Jeg kan huske, at jeg ikke spillede i et år under Harry Redknapp, siger Bale om sin første tid i Tottenham-truppen.

Bale erkender dog, at det har været en hård tid på det seneste.

- Da jeg kom tilbage til træningsopstarten, holdt jeg bare lav profil. Jeg vidste, at folk sagde en hel masse, godt, skidt, lige hvad de havde lyst til.

- Jeg arbejdede bare hårdt i træningen og holdt mig klar. De ting, der skete, holder vi i klubben. Hvis man vil have svar på det, så må man spørge Real Madrid, siger Bale, der har fået tonsvis af kritik fra alle vinkler gennem sin tid i Spanien.

- Jeg lytter ikke til det, for jeg aner ikke, hvad folk snakker om. Jeg læser ikke noget, jeg lytter ikke til nogen.

- Jeg ved, at de fleste mennesker ikke kender situationen, ikke forstår den. Hvad folk skriver betyder ingenting, lyder det fra den walisiske landsholdsstjerne. 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 21. september
Fredag 20. september