Luk

Balotelli svarer 'mærkelige' Chiellini igen

| Serie A | 15 kommentarer
Balotelli svarer 'mærkelige' Chiellini igen
Foto: Getty Images

Infoboks

Juventus - AC Milan
Coppa Italia (13/06)
NordicBet 1,60 4,10 5,75
YouBet 1,74 3,90 4,70

Mario Balotelli mener, Giorgio Chiellini burde have kritiseret angriberen ansigt-til-ansigt i stedet for i en bog. 

Mario Balotelli er en negativ person, der ikke har respekt for sit hold.

Sådan skriver Juventus-anfører Giorgio Chiellini i sin kommende selvbiografi, som han uddyber i et interview med La Repubblica.

Chiellini fremhæver Confederations Cup i 2013 som særlig ringe og mener, at angriberen fortjente en lussing for sin manglende indsats.

Balotelli har også læst citaterne og svarer nu igen på sin Instagram.

- I det mindste er jeg ærlig og har modet til at sige ting til folks ansigter. Du har haft så mange chancer for at gøre det siden 2013. At opføre dig som en rigtig mand, men det har du ikke gjort.

- Hvem ved, hvad du en dag siger om dine nuværende holdkammerater, din mærkelige anfører, skriver Balotelli og tilføjer:

- Hvis det er sådan her, man er en stor spiller, så foretrækker jeg ikke at være det. Og jeg har altid respekteret Azzurri-trøjen.

35-årige Chiellini og 29-årige Balotelli kan potentielt set stadig  blive udtaget til den samme italienske landsholdstrup. Balotelli har dog ikke været med siden september 2018.


Af Mikael Blond

15 kommentarer

Pastistilkaffen 15:32          
Wow. Som Juventustilhænger må jeg sige, at der røg lidt af den respekt, jeg altid har haft for Chiellini.
Krydret med et overraskende fornuftigt og sympatisk svar fra Balotelli.
Vender Corona op og ned på alting??
Jmd 15:37          
Balotelli er en af de største skandaler i italiensk fodbold! En gadedreng uden lige.
Chiellini derimod har alle dage været en kriger for sin klub, samt sit land. Balotelli burde lytte i stedet for at tude...
SkeletonBjitch 15:53          
Jeg repektere Chiellini på banen, men undrer mig ikke over at han er beskidt udenfor banen. Generelt synes jeg det er lidt beskidt at skrive ting og sager om andre i bøger, som man ikke har nævnt tidligere. Dette gøres jo kun for at sælge bøger og tjene ekstra krone.

Jeg har normalt mere respekt for Chiellini end Balotelli, men Balotelli svarer rigtig godt igen!
SkeletonBjitch 15:55          
Lytte, 7 år efter? Det er jo det Balotelli sviner ham til for, at han skal læse om det istedet for at lytte til det! Du skal vist læse bedre efter!
Skov66 16:22          
@Jmd
Læste du ikke artiklen eller forstod du den vare ikke?
Deja-Vu 16:23          
Hverken Balotelli eller Melo har slået mig som de mest fornuftige og velovervejende typer. Balotelli har dog en rigtig god pointe her, og jeg ville også til enhver tid foretrække at modtage kritik af mig selv personligt, fremfor at skulle høre det gennem andre - eller som her, gennem medierne.

Spændende hvad han har skrevet om Suarez i bogen - han lyder som typen der bærer nag.
Vince71 17:19          
Det vil bare altid fremstå svagt når man har en masse at sige om nogen i en bog, men ikke kan gå hen til personen ansigt til ansigt og sige dette. Balotelli svarer godt igen her.
Lørdag 30. maj