Luk

Banen drillede VFF i sejr: Var virkelig dårlige

| 3F Superliga | 20 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - Viborg FF 1-2
Superligaen Grundspil
14' 1-0 Oliver Antman
41' 1-1 Younes Bakiz
57' 1-2 Lars Kramer

Viborg sikrede sig søndag en fremragende start på sæsonen, da de slog FC Nordsjælland, men oprykkerne havde det i perioder svært på kunstgræsset, fortæller Sebastian Grønning.

Viborg vendte søndag tilbage til 3F Superligaen, og sikke en start, som Lars Friis' tropper fik, da de slog FCN på udebane med 2-1.

Spillet var dog langt fra kønt i starten af opgøret, hvor Viborg-spillerne havde store problemer med kunstgræsset i Nordsjælland, men de mange tekniske fejl fik de styr på, og det blev vigtigt.

Det fortæller Viborgs Sebastian Grønning til TV3 Sport.

- Hvis folk havde havde set de første 20 minutter, så tror jeg ikke, at de havde regnet med, at vi ville vinde. Vi var virkelige dårlige i starten. Det er jeg ikke tilfreds med, og jeg er faktisk skuffet over, at vi kommer så dårlige ud.

- Til at starte med laver vi for mange tekniske fejl. Jeg ved ikke, om vi bliver lidt overrasket over underlaget, men det var lidt svært. Men generelt var det de tekniske fejl, som vi fik fejet væk. 

- Da vi begyndte at få de standdardsituationer, hvor vi er langt bedre end dem, der begyndte vi at byde os lidt mere ind, og det var det, som gjorde forskellen i slutningen, udtaler Sebastian Grønning.

Det var Viborgs Younes Bakiz og Lars Kramer, der scorede oprykkernes mål i 2-1-sejren over FC Nordsjælland


Af Raymund Nelausen

20 kommentarer

SangenefraV 16:35          
En skændsel at der i Danmarks bedste række må spillet på kunstgræs.
Der er en lang vinterpause, så at holde en ok græsbane burde være muligt for alle klubber i både 1. Division og Superligaen.
Mangdal85 16:52          
Bliver spændende at se hvordan de kommer til at spille på hjemmebane. Viborg er ved at anlægge hybridbane, og det bliver en af de bedste baner i landet
madin 16:59          
Men kan vel ikke komme som et chok at FCN spiller på kunst, så man kunne vel have fundet en kunst at træne på inden? Men om ikke andet kan man vel bruge nogle af Kamaldeen pengene på at anlægge græs ligesom alle andre hold gør.
LØMBØ 17:09          
Burde være et krav at alle baner skal være hybrid.
Sausageberg 17:10          
Hold nu kæft med den klagen over kunstgræsset. Har I set banerne i Superligaen? Det er stort set kun ved sæsonstart og sæsonafslutning, at man kan tillade sig at spille på dem.
TheUnitedWay 17:33          
Jeg er så træt af det plastikunderlag. En fornøjelse hver gang FCN taber hjemme på plastikken.
Søndag 25. juli