Patrick Banggaard har været lidt inde og ude af holdet i Darmstadt i 2. Bundesliga, og nu rykker forsvarsspilleren ud på lån.
Hollandske Roda har nemlig lejet ham resten af sæsonen, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- For Patrick er det vigtigt, at han kommer til at få noget regelmæssig spilletid. Det kan vi ikke garantere ham her lige nu, og derfor er en lejeaftale den bedste løsning for begge parter, siger Darmstadt-træner Dirk Schuster til klubbens Twitter-profil.
23-årige Banggaard kom til Darmstadt for et år siden fra FC Midtjylland og har siden spillet 18 kampe for den tyske klub.
Roda ligger næstsidst i den tætte bundstrid i Æresdivisionen.



Roda
Darmstadt
Æresdivisionen
Tyskland 2. Bundesliga





























