Luk

Bangor-kriger: Lyngby får det svært hos os

| Europa League | 4 kommentarer

Infoboks

Lyngby - Bangor City 1-0
Europa League Kvalifikation
13' 1-0 Bror Blume
87' 1-0 Hallgrimur Jonasson

Bangors Gary Taylor-Fletcher var tilfreds med indsatsen mod Lyngby og forventer, at Lyngby får kamp til stregen i returopgøret i Wales.

Walisiske Bangor gæstede torsdag Lyngby i Europa League-kvalifikationen og slap fra opgøret med et smalt nederlag på 1-0.

Lyngbys centrale forsvar, som bestod af Hallgrimur Jonasson og Thomas G. Christensen, havde sit at se til overfor Bangors 36-årige angriber, Gary Taylor-Fletcher.

Den trinde angriber føler, at Bangor slap godt fra opgøret.

- Jeg er meget tilfreds med kampen. Vi havde fire fokuspunkter før kampen, vi skulle klare. Vi skulle holde os inde i kampen, være godt organiserede og disciplinerede, vi skulle arbejde hårdt og ikke mindst give absolut alt ude på banen, så alle kunne sige til sig selv i omklædningsrummet, at de gav alt, siger Taylor-Fletcher til bold.dk.

- Vi lykkedes godt med alle tingene, vi fik et godt resultat, og alt er helt åben før returkampen i næste uge.

Taylor-Fletcher kom til Bangors største chance i kampen, men måtte se sit forsøg blive reddet af Mikkel Andersen.

- Jeg synes, jeg gjorde det rigtige, da jeg ville lægge den uden om målmanden, men jeg fik ikke nok vinkel på. Det var en god redning af målmanden, men vi fik vist, at vi har muligheden for at skabe chancer mod dem.

- Vi har vist, vi er i stand til at fighte, og i næste kamp skal vi også vise, at vi kan spille bedre, end vi gjorde her. Vi skal lægge presse på dem og forsøge at have bolden og dominere.

- Det blive en helt anden kamp, som vi virkelig ser frem til. Vi fik et resultat med os, som betyder, at vi har en chance for at gå videre, og Lyngby får det svært på vores hjemmebane, forsikrer Taylor-Fletcher.

Returkampen spilles torsdag klokken 19.30.

mikkel@bold.dk

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Mikkel Nøhr
Onsdag 20. januar
Tirsdag 19. januar