FC Barcelonas Sergino Dest får store roser fra sin back-kollega, Jordi Alba, efter tirsdagens sejr i Champions League over Dynamo Kiev.
FC Barcelona spillede sig tirsdag aften videre i Champions League, da de besejrede Dynamo Kiev med 4-0 på udebane.
Her havde Sergino Dest i den grad en fod med i sejren, da den 20-årige amerikanske back bragte spanierne foran efter 52 minutters spil.
Den tidligere Ajax-spiller fik efter kampen roser fra Jordi Alba, der understreger vigtigheden af Dest i truppen, efter Sergi Roberto udgik skadet i weekendens nederlag til Atletico Madrid.
- Dest kommer med en masse vilje. Med Sergi Robertos uheldige skade vil han helt sikkert få flere muligheder. Jeg synes, han har et højt niveau. Han har en stor fremtid og passer perfekt til karakteristikken, som en back hos Barca skal have, siger Jordi Alba ifølge Goal.
Juventus er ligeledes videre fra puljen, mens Dynamo Kiev og Ferencvaros med ét point hver kæmper om tredjepladsen, der giver ret til at spille Europa League.
3 kommentarer
Hvor meget mudder man end kan kaste efter den gamle ledelse (fuldt berettiget) så har de sgu ramt rigtig med Dest og Pedri... og De Jong
Dest er for vild - utallige bold.dk brugere mente ikke han havde niveauet, men ganske som forventet så har han sat sit aftryk fra dag ét. Han er, sammen med TAA, verdens største højreback talent - og formentlig allerede en af de 10-15 bedste højrebacks i verden.
For 21 mio euro er det et røverkøb.
Trincao kan jeg heller ikke se det store lys i, og i forhold til Coutinho er det jo i højere grad takket være Bayern, at han er genfødt.