Luk

Barca-boss bekræfter: Vidal skifter til Inter

| International | 8 kommentarer

Infoboks

Shakhtar Donetsk - Inter
Champions League gruppe B (27/10)
Oddset 4,00 3,95 1,80
bet365 4,00 3,90 1,83

Barcelonas sportsdirektør Ramon Planes bekræfter, at Arturo Vidal forlader klubben til fordel for Inter.

Barcelonas udrensning fortsætter, og nu er turen kommet til den chilenske midtbanespiller Arturo Vidal.

Vidal har længe været sat i forbindelse med Inter, hvor Antonio Conte allerede i januar forsøgte at hente ham til klubben, og nu er skiftet på plads.

Det bekræfter Barcelonas sportsdirektør Ramon Planes ifølge flere spanske medier, blandt andre RAC1, tirsdag på det pressemøde, hvor den nye Barca-spiller Miralem Pjanic er blevet præsenteret.

33-årige Vidal kom til Barcelona fra Bayern München i 2018 og nåede 96 kampe for klubben.

Han får angiveligt lov til at forlade Barcelona gratis, selvom han havde et år tilbage af sin kontrakt med klubben.


Af Mikkel Nøhr

8 kommentarer

Pindhunden 15:02          
Væk Eriksen. Løb.
Blaugranna 15:22          
Well... Ingen overraskelse i det, den har været længe under vejs.

Fint at man får ryddet lidt op, skåret noget af dødvægten fra og sparret på lønbudgettet, men jeg synes nu stadig er det er lidt fesent, at man kun har formået at få 1,5 mio. € kontant for Rakitic og Vidal til sammen. Men med afgangen af de to sparer Barca dog trods alt i omegnen af 22 mio € om året, hvor især Rakitic havde en hæftig løn, der bl.a var højere end både Piqué, Ter Stegen, Alba og Dembélés løn. Så kan man passende bruge nogle af de besparelser på at lukke en ny kontrakt med Ter Stegen, ham skal vi simpelthen bare holde på!


Det positive er, udover lønbesparelserne, at dette giver plads til Puiq og Alena, som jeg meget gerne ser får massere af spilletid i den kommende sæson. Mere spilletid til de unge, tak! Det ville godt nok pynte, for vi har nogle meget spændende unge spillere i truppen.
mmahen1962@hotmail.com 15:28          
Godt at få både rakitic og vidal ud. Nu ska rafinha, suarez, umtiti også gerne videre. Der ska udskiftes.
aloevgaard 15:31          
Super med Vidal ude af truppen! Så sender de bare CE den anden vej... #ønsketænkning
Stagger Lee 17:47          
Skulle aldrig have været hentet. Et dyrt bekendtskab var han og der skulle have været bygget op fra bunden lige præcis dengang.
IvanNielsenErGud 19:45          
Fejl af Barca - Vidal var den eneste der leverede på vanligt niveau i tiden efter coronapausen....
Intensitet er hvad Barca mangler og så fravælger man ham med aggresivitet
Stagger Lee 20:51          
Hvad fabler du om? Vidal rente rundt som en høne uden hoved og spolerede alt det, som Barca egentlig gerne vil på banen. En ting er intensitet, som alle hold jo gerne vil have, men en anden er at spille med hovedet. Dvs presse på de rigtige tidspunkter, tage de rigtige løb, linke op med medspillerne, få kæderne til at hænge sammen osv. Vidal har nogle gode nok ting i sig, men han passer bare ikke hos Barca. Mest af alt er hans teknik simpelthen for dårlig og hans positionering var elendig. Han hang altid et par meter efter modstanderen og så hjælper intensitet lige fedt. Som sagt, han skulle aldrig have været der. Men hos Conte skal han nok være ok
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober