Luk

Barca-boss om straffeproblemer: Useriøst

| Copa del Rey | 12 kommentarer

Infoboks

UE Cornella - Barcelona 0-2
Copa del Rey
92' 0-1 Ousmane Dembélé
118' 0-1
120' 0-2 Martin Braithwaite

Barcelonas Ronald Koeman har svært ved at forstå, at hans spillere har så svært ved at score på straffespark.

Barcelona har en tendens til at brænde mange straffespark, og det viste sig igen torsdag, hvor holdet brændte to forsøg fra pletten i 2-0-sejren over Cornella i Copa del Rey.

Det var Ousmane Dembele og Miralem Pjanic, som misbrugte, og tidligere i sæsonen har spillere som Lionel Messi, Antoine Griezmann og Martin Braithwaite også brændt. 

Det forstår Ronald Koeman ikke meget af, og han var træt af, at begge forsøg torsdag blev misbrugt.

- Vi skal vinde en kamp som denne tidligere. Vi skal være mere effektive, siger Koeman ifølge Sport.

- Når man ser på, hvilke spillere vi har, forstår jeg ikke, at vi ikke kan score på straffespark. Måske skyldes det frygt. Jeg ved det ikke. Men Barcelona-spillere kan ikke brænde to straffespark. Det er useriøst.

- Presset på dem, der sparker, er jo ikke så stort, da der ikke er pres fra fans og ingen atmosfære. Vi skal kunne holde hovedet koldt og score. At brænde straffespark er en del af spillet, men vi kan ikke acceptere at brænde to i en kamp som denne.

Trods de brændte straffespark kæmpede Barcelona sig videre til ottendedelsfinalerne, da Ousmane Dembele og Martin Braithwaite begge scorede i kampens overtid.


Af Mikkel Nøhr
Mandag 8. marts
Søndag 7. marts