Luk

Barcelona er ude af mesterskabskampen

| La Liga | 21 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Celta Vigo 1-2
La Liga
28' 1-0 Lionel Messi
38' 1-1 Santi Mina
83' 1-1 Clément Lenglet
89' 1-2 Santi Mina

FC Barcelona er ikke længere en del af guldkampen i La Liga, da de søndag aften tabte med 1-2 til Celta Vigo.

Kampen om det spanske mesterskab nærmer sig sin afslutning, og søndag aften skulle Barcelona forsøge at hente tre point, da de på hjemmebane fik besøg af Celta Vigo i La Liga.

Inden søndagens opgør havde de fire point op til Atletico Madrid på førstepladsen. En sejr var derfor et krav, og de var lige ved at få en drømmestart efter ti minutter af kampen.

Her var Antoine Griezmann på spil, da han kom frem til en stor mulighed. Her skulle franskmanden have sendt bolden i mål, men han fik ikke ordentligt ram på kuglen, som Ivan Villar sikkert afviste.

Det var tydeligt, at det var Barcelona, der var på jagt, og efter 28 minutter fik Ronald Koemans tropper, hvad de kom efter.

Her sendte Sergio Busquets nemlig et perfekt indlæg i bagrummet, hvor Lionel Messi dukkede op og headede bolden ind i netmaskerne. Et flot mål af hjemmeholdet, som nu var på vej mod tre vigtige point.

Men ti minutter senere svarede gæsterne fra Celta dog igen, da Santi Mina tog chancen fra distancen, og det gjorde han godt. Bolden fløj nemlig ind i målet bag Marc-Andre ter Stegen til 1-1.

Chok på Camp Nou

I anden halvleg jagtede Barcelona føringsmål, hvor de spillede sig frem til et hav af chancer, men de manglede i den grad heldet søndag aften. 

Braithwaite blev også smidt på banen i slutfasen, men det blev hurtigt svært for hjemmeholdet. 

Clement Lenglet kom nemlig for sent ind i en tackling, og derfor fik han et gult kort. Problemet var bare, at franskmanden havde et i forvejen, og så røg han tidligt i bad.

Med en mand i undertal så det nu meget svært ud for Barcelona, men de kæmpede bravt for at få scoret til 2-1. Det var dog lige ved at gå galt fire minutter før tid, hvor Celta slog til på en omstilling.

Her endte bolden for fødderne af Augusto Solari, men ter Stegen hev en fremragende redning frem tæt under mål.

Tyskeren kunne dog ikke gøre noget få minutter senere, da Solari smaskede et indlæg på stolpen, hvor den efterfølgende røg ud til Mina, som sparkede riposten i mål til kæmpe jubel blandt Celta Vigo-spillerne.

Det endte også med at blive kampens sidste scoring, og dermed vandt Celta Vigo med 2-1 over Barcelona.

Lionel Messi og co. er derfor ude af guldkampen i La Liga, da de nu har syv point op til Atletico Madrid på førstepladsen inden sidste runde.


Af Raymund Nelausen

21 kommentarer

aloevgaard 20:30          
Håber de gør noget ved forsvaret næste sæson, for det ser da skidt ud! Lenglet er da sæsonens største klovn, fuldstændig uduelig!
Kenken 20:30          
Alligevel vildt at tabe den kamp med 16-5 i afslutninger, 3-0 i blokerede afslutninger, 7-1 i hjørnespark og 65-35 i spil.

Tillykke med guldet, Madrid. Ekstremt flot comeback af Barcelona der dog ikke kunne holde i længden og så er det egentlig ligemeget hvor stort comeback Barcelona var ved at lave når det ikke gav pote i sidste ende.
mmahen1962@hotmail.com 20:30          
adios koeman. du har intet at lave i barca, barca er den spanske version af juve, i form af deres skandaløse sæson. har ingen ord. hvordan man spiller sådan igen og igen peger på træneren også. elendig til at motiverer. tvivler på pep eller klopp ville lade den slags ske.

lenglet? er man overhovedet overrasket over at han endnu en gang gør det her mod holdet. why? whyyyy?????

simpelthen hamrende vigtigt Luis suarez scorede til sidst. vigtigt at de tager mesterskabet i det mindste. barca har teknisk set vundet et mesterskab til atletico madrid ved at give dem luis suarez gratis. endnu en grund til at fyre koeman
crn85 20:31          
Nøj hvor jeg hader det forsvar !

Fatter ikke at modstanderen når de møder barca står så defensivt.
Forsøgte de at angribe ville de jo vinde stort mod barca.
Modstanderne uanset kvalitet scorer jo efter behag.

Nøj et usselt forsvar. Og lenglet sælg den sp**e. Jeg er så træt af at se på ham.

Ja skulle af med lidt galde men nøj det forsvar er udueligt.
Som jeg har skrevet før, barca skal jo score 4-5 mål i hver eneste kamp for at være sikker på at vinde da de lukker så mange mål ind..
ANFIELD_YNWA 20:34          
Koeman har ikke niveauet til at være træner i Barca.
Zanetti4ever 20:36          
Det var en sær overskrift, A.Madrids sejr sendte dem ud af guldkampen om alle omstændigheder.
Conquestador 20:40          
De har da heller ikke fortjent en skid med det forsvar! Overrasket over, at de holdt fast SÅ længe. Ny træner og nyt forsvar tak.. Nåå nej, pengene er pisset væk..
Søndag 20. juni