Luk

Barcelona henter talentfuld kreatør i Wien

| La Liga | 9 kommentarer

Infoboks

Hartberg - Rapid Wien
Bundesliga (24/10)
Oddset 3,55 3,60 1,97
bet365 3,80 3,75 1,90

FC Barcelona henter 18-årige Yusuf Demir på en lejeaftale fra Rapid Wien med en købsoption. Han skal i første omgang spilles på catalanernes andethold.

Selvom han først lige er fyldt 18 år, har Yusuf Demir allerede spillet 25 kampe i den østrigske Bundesliga og fem U21-landskampe, og nu skifter stortalentet klub.

Destinationen er ingen ringere end FC Barcelona, der har lejet Yusuf Demir i Rapid Wien for hele den kommende sæson, hvor han efter planen spiller for Barca B.

Barcelona oplyser, at man betaler 500.000 euro for lejeaftalen og har en frivillig købsoption på ti millioner euro – cirka 75 millioner kroner.

- Demir er en venstrebenet spiller med topkvalitet, der kan spille overalt i angrebet, men primært på kanten eller centralt. Han er ung, men han har allerede erfaring fra det højeste niveau og ved, hvordan man scorer mål, skriver Barcelona på egen hjemmeside.

I sine 25 kampe i den bedste østrigske liga har Yusuf Demir lavet seks mål og tre oplæg.


Af Martin Schmidt
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober