Luk

Barcelona må en tur i EL: Vi er ikke bedre

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Barcelona 3-0
Champions League gruppe E
34' 1-0 Thomas Müller
43' 2-0 Leroy Sané
62' 3-0 Jamal Musiala

FC Barcelona formåede ikke at gå videre fra Champions League, og det var en stor skuffelse, men de er bare ikke blandt de bedste i Europa længere, fortæller Ronald Araujo.

FC Barcelona må en tur i Europa League efter nytår.

Det blev onsdag aften en kendsgerning, da de blev sat på plads af Bayern München og tabte med 0-3, og derfor ender Barcelona på blot en tredjeplads i Champions League-gruppespillet.

Det var naturligvis et skuffende resultat for den spanske klub, men de er bare ikke længere blandt de bedste i Europa, da det endda kunne have endt langt værre onsdag aften.

Det fortæller Ronald Araujo ifølge UEFA.com.

- Det er et skuffende resultat, og de havde chancer for at gøre det værre. Vi startede godt, men de skabte et par chancer og scorede. Deres første mål smadrede vores selvtillid.

- I sidste ende kvalificerede vi os ikke ikke på grund af denne kamp, men på grund af det, vi gjorde i de andre kampe. Vi skal fortsætte med at arbejde og håbe på, at der snart kommer gode ting til os.

- Det er sandt, at vi lige nu ikke er blandt de bedste hold i Europa. Hvis vi var det, ville vi have kvalificeret os. Vores mål nu er at vinde Europa League. Vi skal ud og konkurrere og forsøge at vinde den, udtaler Ronald Araujo.

FC Barcelona skal nu spille med i Europa League sammen med blandt andet Dortmund og Sevilla, som I kan læse mere om her.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 25. januar