Luk

Barnsley missede sejr trods Wigan-udvisning

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Lincoln City - Wigan
League One (01/12)
Oddset 1,55 3,95 5,60
bet365 1,57 4,20 5,75

Barnsley og Mads Juel Andersen spillede lørdag 0-0 hjemme mod Wigan i Championship.

Barnsley med Mads Juel Andersen i startopstillingen skulle lørdag forsøge at spille sig væk fra sidstepladsen i en meget tæt bundkamp i Championship. 

En sejr kunne afhængig af andre resultater sende Barnsley ud af nedrykningszonen.

Gæsterne fra Wigan kunne med en sejr sikre sig endnu en sæson i Championship, da de inden kampen lå på 14.-pladsen med ni point ned til stregen. 

Kampen var hele vejen igennem meget lige, og begge hold havde svært at komme til afslutninger.

Derfor stod den også 0-0 i pausen. Den stille første halvleg fik dog ikke nogle af holdene til at ændre noget, så anden halvleg gik i gang med samme 22 på banen. 

I det 71. minut fik Barnsley så en lille håndsrækning.

Wigan-forsvarsspiller Danny Fox fik direkte rødt kort, og så skulle Barnsley spille resten af kampen med en mand i overtal.

Det åbnede dog ikke særligt meget op, og da ingen af holdene lykkedes med at score, endte kampen 0-0. 

Det betyder at Barnsley fortsat er at finde helt i bunden med 43 point - tre point under stregen. 

Wigan rykker en plads ned til 15.-pladsen på grund af Sheffield Wednesdays sejr.

Andetsteds vandt Bristol City sikkert 3-1 på udebane mod Middlesbrough, mens bundholdet Hull tabte 1-0 til Millwall og dermed stadig er at finde under stregen.

 

 

 


Af Jonas Nielsen
Mandag 30. november