Luk

Barnsley og Mads Juel udlignede i 101. minut

| Championship | 0 kommentarer

Mads Juel og Barnsley spillede 2-2 mod Championships tophold Bristol City, efter Barnsley scorede på et straffespark dybt i overtiden.

Barnsley mødte lørdag topholdet Bristol City i Championship på hjemmebane.

Danske Mads Juel Andersen spillede hele kampen i midterforsvaret for Barnsley.

Hjemmeholdet Barnsley fik en god start på opgøret, da de kom foran 1-0 på et mål af Michal Helik et par minutter inde i opgøret.

Føringen holdt frem til anden halvleg, hvor Bristol City i halvlegens indledning scorede to mål. 

Første var det Jack Hunt, der udlignede til 1-1, inden Tyreeq Bakinson scorede til 2-1 for Bristol få minutter senere.

Otte minutter inde i overtiden fik Barnsley chancen for at stjæle et point fra Bristol, da de fik et straffespark.

Det omsatte Cauley Woodrow til en scoring til 2-2 i kampens 101. minut.

Dermed endte kampen 2-2, og Barnsley rykker et skridt tættere på den rigtige side af nedrykningsstregen ét point bag Derby.

Selvom Bristol kun fik ét point i lørdagens opgør, så er de fortsat i toppen af Championship.

Deres nærmeste forfølgere Reading og Bournemouth spillede nemlig begge 0-0 i deres kampe.

Reading mødte Middlesbrough på udebane, hvor begge hold gik fra kampen uden scoringer i en kamp, der endte 0-0. 

Bournemouth spillede ligeledes 0-0 i deres kamp mod QPR uden Philip Billing.


Af Johannes Skjøth
Søndag 25. oktober