Luk

Barrett assisterede i tysk oprykkerbrag

| Bundesliga | 7 kommentarer

Infoboks

Bielefeld - Stuttgart 3-0
Bundesliga
27' 1-0 Fabian Klos
47' 2-0 Marc-Oliver Kempf
86' 3-0 Ritsu Doan
RB Leipzig - Union Berlin 1-0
Bundesliga
70' 1-0 Emil Forsberg

Jacob Barrett Laursen noterede sig for en fin assist, da Bielefeld onsdag bankede Stuttgart med 3-0 i Bundesligaen.

Onsdag var der dømt oprykkerbrag i Bundesligaen, hvor Bielefeld tog imod Stuttgart, og her kunne værterne med en sejr spille sig fri af nedrykningsstregen.

Den tidligere OB-profil Jacob Barrett Laursen startede inde for Bielefeld, og danskeren skulle få en hovedrolle efter 27 minutter.

Her blev Barrett nemlig sendt af sted i venstre side, og med et knaldhårdt og præcist indlæg fandt han Fabian Klos ved bageste stolpe, og så var Bielefeld på 1-0.

Trods yderligere chancer bød første halvleg ikke på flere mål, men bare to minutter efter pausen blafrede netmaskerne på ny.

Her scorede Stuttgarts Marc-Oliver Kempf uheldigt i eget net, hvorfor Bielefeld kunne glæde sig over en 2-0-føring, som skulle vise sig at holde det meste af kampen.

Fire minutter før tid var der mål igen, og det var Bielefeld, som lukkede og slukkede til 3-0, da japanske Ritsu Doan var på pletten.

Den flotte sejr betyder, at Jacob Barrett og co. overhaler Köln og nu ligger nummer 15 i Bundesligaen med to point ned til gedebukkene på playoff-pladsen.

Andetsteds fik Yussuf Poulsen de sidste minutter på banen, da RB Leipzig spillede sig alene på andenpladsen med en 1-0-sejr over Union Berlin, for hvem Marcus Ingvartsen spillede hele kampen.


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Slettet(460035212102) 22:35          
Lorte kamp af Stuttgart.
De spillede og spillede men kunne ikke bryde igennem Armenias forsvar og de havde svært ved at skabe store chancer .
Det lignede deres kampe i sidste sæson i 2 bundesliga
Har alt spil endelig skaber de en chancen, bum modstanderen score på deres første chance på kontra
Dumt mål i starten af 2 halvleg , som ikke engang var en chance , derfra fejlede Stuttgart angreb på angreb Arminia kom letter til chancer på kontra og til sidst scorede de det 3 mål på kontra.
Stuttgart manglede deres 2 topscorer i dag , så dem der kom ind fra bænken havde ikke klassen idag Til at vende slaget.
Stuttgart har slået bedre hold i år end dem de tabte til idag
Fun fact, Arminias målmand var den med mest boldbesiddelse for hjemme holdet
Og der blev brugt mere tid i spil stop i anden halvleg end hjemme holdet havde boldbesiddelse .
bruger 147087 22:49          
@Pindsvin

Tud. Nyd nu bare endnu en dansker med optur.
Slettet(460035212102) 22:55          
147087
Kald du det bare tud .
Ikke meget der skal til før du kalder det dansk optur.
bruger 147087 23:55          
@Pindsvin

Hvad vil du så kalde det? En dansk optræden? Kald det hvad du vil. Faktum er bare at Barrett havde del i sejren i dag, og det er dejligt, netop fordi han er en dansker.

Du behøver ikke fjerne Stuttgart plakaten derhjemme :)))
Slettet(460035212102) 07:10          
147087
Tillykke med lidt .
Hyg dig med jydebold i aften der kan du få lidt mere ligegyldig succes ..
En aflevering til mål er succes for dig
bruger 147087 08:33          
@Pindsvin

Nu er det jo dig der bruger ordet succes, ikke mig. Du ved jo tydeligvis ikke hvad jeg mener, når jeg skriver det som jeg nu gør.
Er sikker på du kan finde noget på nettet.
Slettet(460035212102) 15:39          
147087
Succes /optur
Du må forstå at jeg er fuldstændig ligeglad med hvordan det går med danske spillere jeg ikke har et forhold til specielt når de møder hold jeg holder med .
Lige som de andre 14 spiller som Armenia brugte igår.
I 2007 i DFB pokal finalen mellem Nürnberg og Stuttgart scorede Jan Kristiansen det afgørende mål for Nürnberg , skulle jeg så siddet at klappe i mine hænder over det og sige godt for Danmark , Nej jeg holder med Stuttgart intet over det .
Du kan vel heller ikke glæde dig over et Jonas vind hattrick mod dit hold , med begrundelsen godt for Danmark .
Lørdag 6. marts