Luk

Barrett-farvel efter syv år i OB: Flest opture

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

OB - Lyngby 3-1
Superligaen Pulje 1
36' 0-1 Kasper Enghardt
58' 0-1 Kevin Tshiembe
60' 1-1 Sander Svendsen
84' 2-1 Mads Frøkjær-Jensen
90' 3-1 Issam Jebali

OB-backen Jacob Barrett Laursen spillede mandag sin sidste kamp i OB-trøjen efter syv år i klubben. Han mener, der har været flest opture.

Jacob Barrett Laursen har været i OB i syv år, men mandag spillede venstrebacken sin sidste kamp, da hans kontrakt med den fynske Superliga-klub udløber i dag, 30. juni.

Den 25-årige back var påvirket af at skulle sige farvel til klubben efter sin sidste kamp, da han talte med Sport Fyn.

- Der er mange følelser uden på tøjet. Jeg kan sgu ikke finde det helt rigtige ord for det, andet end at det har været en rejse med op- og nedture, men der har været flere opture end nedture. Det har været syv fantastiske år, som har givet mig mange hår på brystet, siger Barrett til Sport Fyn.

Efter alt at dømme skifter Jacob Barrett Laursen til Arminia Bielefeld, der i næste sæson skal spille Bundesliga efter oprykningen fra 2. Bundesliga.

Der har dog ikke været en helt officiel udmelding endnu.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Jonas Dalgård
Fredag 10. juli