Luk

Bas Dost stopper på Hollands landshold

| International | 10 kommentarer

Infoboks

Sporting CP - Rosenborg
Europa League Gruppe D (24/10)
bet365 1,50 4,33 6,00
NordicBet 1,50 4,85 6,20
Oddset 1,47 4,60 6,00

Den 28-årige angriber Bas Dost vil ikke spille landsholdsfodbold mere. Det ærgrer den hollandske landstræner Ronald Koeman.

Bas Dost har i mange af sine klubber været en særdeles farlig herre. Lige nu bomber han eksempelvis mål ind på stribe i portugisiske Sporting. Men på det hollandske landshold har det aldrig fungeret lige så godt.

Så nu siger den 28-årige angriber stop. Efter den seneste landsholdssamling, hvor han spillede fra start mod England og sad på bænken mod Portugal, vil han ikke mere.

- Jeg har undertrykt følelsen af at ville stoppe i lang tid. Men det faktum, at jeg havde det virkelig dårligt efter den sidste landskampspause blev afgørende.

- Det er af en eller anden årsag ikke gået godt for mig på landsholdet. Jeg er kommet til et tidspunkt, hvor jeg siger stop. Det har bare ikke virket, siger Bas Dost ifølge ESPN.

Landstræner Ronald Koeman ærgrer sig over angriberens beslutning.

- Han fortalte mig det personligt. Det var godt gjort af ham. Jeg er ked af, at han stopper, siger Koeman.

- Jeg havde bestemt en rolle til ham på landsholdet. Da jeg startede, sagde jeg, at jeg ville bruge de fire første landskampe på at prøve spillere og spillestile af, så meget er stadig åbent. Men jeg respekterer hans beslutning, fordi jeg ved, han har haft det sådan i lang tid.

Bas Dost nåede i alt 18 kampe på landsholdet med blot et enkelt mål til følge.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

10 kommentarer

DanielChristoffersen90 07:22          
Så kan man da snakke om og stikke halen mellem benene... Det er jo mandens beslutning, så det må man respektere. Men at man vælger og stoppe som 28 årig på landsholdet, fordi det ikke altid lige er gået godt, og kun har lavet 1 enkelt mål. Lyder ikke som om han har haft den store ære i at repræsentere sit land, når man stopper på det grundlag.
Sibusiso Jensen 07:30          
Jeg er nu mere overrasket over Holland stadig har et landshold.
K9Cox 07:51          
Man skal også huske at passe på sig selv. Uanset hvilket arbejde man har
MebMeb 08:24          
Endelig så det ud til de havde fået en angriber som kunne score mål også stopper han. Hmm
nutmeg7 08:35          
Van Basten, Haisselbaink, Kluivert, Van Nistelroy, Van Hooijdonk, Van Persie, Huntelaar, Robben mfl. Ja det har set sort ud for det hollandske landshold i mange år. Endelig har de en angriber som bomber 1 mål i 18 kampe og så stopper han...
Flying Dutchman 08:43          
Endelig så det ud til de havde fået en angriber som kunne score mål også stopper han. Hmm
Men det havde de jo ikke. Dost fungerer enormt godt for Sporting, som han også gjorde for Wolfsburg og Heerenveen - men på landsholdet har han aldrig været en succes. Det er blevet til ét sølle mål, mod Wales, i en venskabskamp.

Rent taktisk passer han ikke til den måde, man gerne vil spille fodbold på i Holland. Dost er en spiller, der står i boksen og sparker eller header bolden i rusen. I Holland vil man derimod gerne spille med en angriber, der kan noget på eget hånd, og som ikke er bleg for at falde forholdsvist dybt, for enten at hente bolden eller at skabe plads til sine medspillere. Den spiller er Dost ikke.

Af samme grund er og bliver Janssen heller ikke en succes - selvom denne er noget mere bevægelig end Dost.
Binne7 09:53          
Havde det været håndbold, kunne man godt betænke ham for at være klar til VM i Qatar for en oliestat???
Tirsdag 22. oktober
Mandag 21. oktober