Luk

Basaksehir indledte med nederlag til oprykker

| Super Lig | 0 kommentarer

Infoboks

Hatayspor - Istanbul Basaksehir 2-0
Süper Lig
36' 1-0 Selim Ilgaz
90' 2-0 Hélder Barbosa

Basaksehir fik en dårlig start på sæsonen, da de tabte med 2-0 på udebane mod oprykkerne Hatayspor. 

Den tyrkiske Super Lig er ligesom de fleste andre ligaer tilbage i denne weekend. 

Basaksehir fik lov at vente til mandag aften med at sparke deres sæson i gang, og det gjorde de ved at gæste oprykkerne fra Hatayspor. 

Og det blev ikke den sæsonstart, som de forsvarende mestre håbede på. 

Efter 36 minutters spil blev franske Selim Ilgaz spillet fri mod mål. Han rundede Mert Gunok i Basaksehir-målet, inden han lagde bolden i det tomme net. 

Så skulle de tyrkiske mestre jagte, men den jagt gik ikke som håbet. 

For deres sats frem ad banen gav i stedet oprykkerne mulighed den anden vej, og det udnyttede portugisiske Helder Barbosa i dommerens tillægstid.

Her blev den rutrinerede midtbanespiller spillet fri i feltet, hvor han kastede sig frem og prikkede bolden i nettet. 

Basaksehir-keeperen så ikke super imponerende ud i situationen, hvor han nok godt kunne have reddet bolden. 

På søndag får Basaksehir muligheden for at revanchere sig, når de får besøg af Galatasaray. 


Af Andreas Roesen
Søndag 23. januar