LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Basaksehir snublede i tyrkisk titelkamp

| Super Lig | 4 kommentarer
Basaksehir snublede i tyrkisk titelkamp
Foto: Getty Images

Istanbul Basaksehir spillede 0-0 ude mod Sivaspor i den bedste tyrkiske fodboldrække, hvilket betyder, at Galatasaray kan overhale dem med en sejr.

Titelkampen i Tyrkiet er lige så tæt som den, vi oplever i Tyskland og England.

Istanbul Basaksehir kunne fredag aften tage et stort skridt mod det første mesterskab i klubbens knap 30-årige historie, da de på udebane mødte midterholdet Sivaspor.

Trods et stort overtag i både spil og chancer måtte Basaksehir dog inkassere et 0-0-resultat, som sætter dem under yderligere pres i toppen af ligaen.

Basaksehir er tre point foran Galatasaray, som har en kamp i hånden: søndagens lokalbrag på hjemmebane mod Besiktas. Galatasaray har samtidig en betydeligt bedre målscore end Basaksehir.

Også Besiktas er med i kampen om mesterskabet, idet de er blot fire point efter Basaksehir.

Efter denne weekend resterer der tre spillerunder i den tyrkiske Super Lig. Galatasaray og Basaksehir mødes i næstsidste spillerunde på Galatasarays hjemmebane.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Torsdag 23. maj
Onsdag 22. maj