Luk

Bayer-boss: Landstrænerjob vil være specielt

| Bundesliga | 2 kommentarer

Infoboks

Inter - Bayer Leverkusen
Europa League Slutspil (10/08)
bet365 2,15 3,50 3,20
Oddset 2,05 3,55 3,35
YouBet 2,10 3,60 3,40

Bayer Leverkusens cheftræner Peter Bosz ved ikke, hvor længe han vil være træner endnu, men jobbet som hollandsk landstræner vil være specielt at nå.

Peter Bosz har fortsat to år tilbage af kontrakten med Bayer Leverkusen, hvor han kom til i 2018 efter et mindre succesfuldt ophold hos Borussia Dortmund. 

Om han bliver hos den tyske klub efter 2022, og hvor lang tid han fortsætter som træner, det ved hovedpersonen ikke selv.

- Jeg ved ikke, hvor længe jeg vil forblive træner. Måske tre år mere, men det kan også være otte år mere. Jeg kan dog ikke forestille mig, at jeg stadig er træner, når jeg er 72 år som Dick Advocaat, siger Peter Bosz til De Telegraaf. 

Et trænerjob vil dog være ganske specielt for Bosz, nemlig landstrænerjobbet for Holland. Det vil også kunne forene ønsket om at se familien mere. 

- Måske der opstår en speciel mulighed. Eksempelvis landstrænerjobbet - så er du også ofte tæt på hjem. 

- At blive landstræner er det højeste, som man kan opnå i Holland. Det vil være fedt, hvis det skete. 

 

 


Af Andreas Roesen
Fredag 7. august
Torsdag 6. august