Luk

Bayern-boss spår: Fodboldverden ændrer sig

| Bundesliga | 6 kommentarer

Fodboldverden står over for en større forvandling, og de helt store transfers vil forsvinde i en periode, spår Bayern Münchens ærespræsident Uli Hoeness. 

Fodbolden bløder penge i denne periode, hvor alle turneringer ligger stille, og indtægterne mangler.

Bayern Münchens ærespræsident og mangeårige præsident Uli Hoeness forudser, at det får betydelige konsekvenser for fodboldverden. 

- Man kan ikke forudsige det med sikkerhed, men jeg kan ikke forestille mig, at der kommer nogen 750 millioner kroners-transfers i nær fremtid. 

- Transfersummerne vil falde, og beløbene vil ikke være som i de seneste to-tre år, for alle lande er påvirkede. Det bliver sandsynligvis en ny fodboldverden, siger Hoeness til Kicker. 

68-årige Hoeness roser desuden den tyske regering for deres nuværende restriktioner og mener, det er for tidligt at spå om, hvornår man kan komme i gang igen. 

Han tilføjer dog, at Bundesligas eksistens er truet, hvis ikke man kommer i gang igen før jul. 

 


Af Mikael Blond

6 kommentarer

Campeones32 09:20          
Man kan da kun håbe manden har ret mht. transferpriser!
Men samtidig håber jeg virkelig på det er noget der bliver gældende for alle klubber sådan der ikke skabes en endnu større forskel på pengemusklerne de store, mellemstore og klubber i midten.
Nickdkinter 09:24          
Fint nok, priserne var også skruet helt hen i vejret. Så det ville da nok ik være helt dumt :)
Brannigan 09:46          
Nu hvor olieprisen er gået i gulvet, så forsvinder nogle af de mange oliemilliarder forhåbentlig ud af ligningen.

Men der er ingen tvivl om, at de styrende rige, for hvem fodbolden blot er en legeplads, de har stadig ufattelige summer af penge.
no name 10:01          
Tvivler på det. Grunden til dette er ret simpelt. Der er så mange penge i fodbold i dag, især i de store liga.TV-penge og CL pengene er så store, at klubberne hellere vil invester massivt og prøve at holde fast i toppen for et hvert pris. Frem for at tag risikoen og lade være.
haraltidret 14:04          
De store pengebeløb som fortrinsvis Prl klubberne modtager ændrer sig jo ikke foreløbigt. Så selvom klubberne bliver økonomisk ramt på den korte bane, af at ligaen lukkes ned i en tre måneders tid, så kommer tv pengene jo i kassen igen, så længe alle kampe bliver spillet og sæsonen færdiggøres.

Men i en post Corona virkelighed, hvor økonomien i mange lande, især de sydeuropæiske, bliver voldsomt presset, så er jeg ikke i tvivl om, at der vil blive set ekstra skævt til, hvis fodboldspillere og agenter udviser overdreven grådighed ifht lønninger og salærer. Så et eller andet sted får Hoeness nok ret.

Jeg tror dog ikke kun at vi kommer til at se ændringer indenfor sportens verden. Det samme vil sikkert også ske i verdenssamfundet generelt. Jeg tror der kommer større fokus på at udligne de gigantiske forskelle der er på rig og fattig i visse lande. Især hvis vi kommer til at se, at mange af de dødsfald vi desværre nok kommer til at se i lande som USA, Storbritanien etc skyldes, at folk ikke har haft råd til eller adgang til at få behandling for Coronavirus. Så vil presset for at skabe lige adgang til sundhedsvæsenet i de pågældende lande stige voldsomt.
Peter Nielsen 15:36          
Denne sommers transfervindue skal han da nok få ret. Jeg tror mange klubbers transferbudget bliver ramt hårdt af Coronakrisen. Så snart fodbolden kører på fuldt blus igen går der dog ikke længe før priserne exploderer igen.
Mandag 30. marts
Søndag 29. marts