Luk

Bayern-boss: UEFA overvejer EM i ét land

| bold.nyt | 4 kommentarer

Ifølge Bayern Münchens formand Karl-Heinz Rummenigge overvejer UEFA-præsidenten, om det ikke ville give mere mening at afholde EM i ét land i stedet for 12.

EM 2020 blev sidste år udsat et år på grund af corona-pandemien, og pandemien ser også ud til at få stor indflydelse på slutrunden, der afholdes til sommer.

Ifølge Bayern München-formanden, Karl-Heinz Rummenigge, kan formatet med 12 værtslande nemlig være på vej ud.

Rummenigge fortæller således til den tyske avis Münchner Merkur, at UEFA-præsidenten Aleksander Ceferin, som han tidligere har luftet tanker om, overvejer at afholde EM i blot ét land.

- Jeg ved, at UEFA-præsidenten Aleksander Ceferin, som er utroligt forsigtig omkring coronavirussen, overvejer, om det ikke ville give mere mening i disse tider at spille turneringen i bare et land, siger Rummenigge til avisen og siger desuden:

- Man må ikke glemme, at idéen om den særlige afholdelse af turneringen opstod i en tid, hvor corona ikke eksisterede. Dengang var det et initiativ fra EU-kommissionen, som ville have fodbold vist i hele Europa.

Ceferin fortalte tilbage i oktober om de første tanker om EM i 2021.

- Vi overvejer, hvordan vi kan kan gøre det med fans og uden fans. Eller med 30, 50 eller 70 procent af stadionkapaciteten.

- Teoretisk set kunne vi også afholde EM i 12, 11, 10, 3 eller et enkelt land, sagde Ceferin dengang.

EM løber af stablen fredag den 11. juni.


Af Jonas Dalgård

4 kommentarer

LFC.FOREVER 22:11          
VM og EM er en folkefest og bør ikke gennemføres uden tilskuere på stadion.
Fyldte Stadions vel og mærket.
Teufel 23:06          
Lidt af et sammenfald at når UEFA får den vanvittige idé og afholde EM i 12 lande så fodboldfans skal rejse hele kontinentet rundt sørger naturen sekv for at det ikke bliver så nemt at gennemføre. EM i et land (måske to nabolande) fungerer og hold det så til det i fremtiden.
Cerezo 01:17          
@Teufel: Ved godt at du nok ikke mener det på den måde, men du får det næsten til at lyde som om at Corona-virus er Moder Jords straf til planetens fodboldfans som en konsekvens af at Ceferins forgænger Platini i sin tid lancerede at UEFA ville fejre EMs 60-årsjubilæum med en slutrunde på tværs af kontinentet.

Jeg ved godt at der kan siges meget dårligt om korruptionen og indspistheden i både FIFA og UEFA men synes trods alt at "straffen", hvis man altså køber den præmis, er ude af proportioner og har ramt lige lovligt mange uskyldige.

Der er desværre nok stor sandsynlighed for at Rummenigge får ret og at det bliver et EM i et enkelt land til stor fortrydelse for mange fodboldfans med billetter til sommerens slutrunde. Jeg tør i hvert fald ikke håbe på at den gennemføres som planlagt og selv hvis den gør bliver det jo nok med begrænset kapacitet.
A7X4ever 07:02          
Så det sku nu Danmark, Tyskland-Frankrig på Blue Water arena med indlogering på Cabinn centralt beliggende tæt ved gågaden i Esbjerg
Mandag 1. marts