Luk

Bayern-chef efter rygter: Rüdiger er afgørende

| International | 4 kommentarer

Infoboks

Mönchengladbach - Bayern München
DFB Pokal (27/10)
bet365 8,50 5,50 1,30

Bayern München-cheftræner Julian Nagelsmann er stor fan af Chelseas Antonio Rüdiger, men han afviser dog, at de er i gang med at hente stopperen til klubben.

Det har i den grad gavnet Antonio Rüdiger, at Thomas Tuchel er blevet chefen i Chelsea, da den tyske stopper stort set har været fast inventar i bagkæden for London-mandskabet siden da.

Rüdiger har dog kontraktudløb til næste sommer, og derfor kan det snart blive tid til et farvel til Chelsea, og hvis den situation opstår, vil Bayern München helt sikkert være interesseret.

Bayern-cheftræner Julian Nagelsmann er nemlig stor fan af Rüdiger, fortæller han ifølge AS.

- Jeg taler ikke om spillere fra andre klubber, især ikke uden for transfervinduet, men jeg vil gerne tale om ham som fodboldfan.

- Han har udviklet sig rigtig godt, og Thomas Tuchel har trænet ham godt. Han har tidligere været smidt på bænken hos Chelsea, men nu er han en afgørende spiller. Jeg kan ikke sige noget andet.

- Tro det eller ej, men jeg har ikke talt med Brazzo (Bayern-sportsdirektør Hasan Salihamidzic, red.) om det endnu. Selv hvis jeg havde, ville jeg ikke afsløre det.

- Jeg er nødt til at se, hvor lang tid han stadig har tilbage af sin kontrakt. Derefter vil jeg se, om jeg har nogen penge i min pung, udtaler Julian Nagelsmann.

28-årige Antonio Rüdiger har spillet samtlige minutter for Chelsea i Premier League i denne sæson, hvor han står noteret for et enkelt mål i fem kampe.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober