Luk

Bayern-kant: Vi er sultne i Champions League

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Hertha Berlin - Bayern München
Bundesliga (23/01)
Oddset 11,50 6,50 1,22
bet365 9,50 6,50 1,22

Serge Gnabry tror på, at Bayern München har holdet til at genvinde Champions League i denne sæson. De er sultne efter det, mener han.

Bayern München er – som vanligt fristes man til at sige – startet godt ud denne sæson og ligner et hold, man skal regne med i slutningen af Champions League-sæsonen.

Onsdag aften tager de imod Dynamo Kiev i egen hule i anden runde af turneringen, og som optakt til kampen fortæller Bayerns målfarlige kantspiller Serge Gnabry, at den tyske storklub er fulde af selvtillid.

- Vi sætter os selv nye mål kamp for kamp, lige nu nyder vi kampene med selvtillid, og det vil vi gerne fortsætte med, udtaler den 26-årige tysker forud for onsdagens opgør.

Gnabry vil imidlertid ikke tage favoritværdigheden alene, som nogle eksperter og medier ellers gerne vil.

- Vi ser det ikke sådan, der er mange, mange gode hold, som er i stand til at vinde.

Han mener dog også, at de er sultne efter Champions League-suscces og har et hold til at genvinde turneringen.

- Vi er som hold i overensstemmelse med hinanden, vi holder sammen og har en stor appetit og sult efter succes og vil vinde Champions League igen. Vi har helt sikkert et hold, som vi kan gøre det med, mener Gnabry.

Gnabry har i denne sæson lavet tre mål i seks Bundesliga-kampe og en enkelt assist i Bayerns første Champions League-møde mod FC Barcelona, som blev kørt over med 3-0 på udebane.

Onsdag aften vil han sikkert lede efter at udbygge sine statistikker med flere mål.

Kampen i Gruppe E mod Kiev starter klokken 21.00.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Lørdag 22. januar