Luk

Bayern München skifter to til PSG-brag

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Montpellier - PSG
Coupe de France (12/05)
Oddset 7,20 5,30 1,32
bet365 7,50 5,50 1,33

Bayern München har to ændringer mod PSG, hvor Alphonso Davies og Jerome Boateng starter inde sammenlignet med det første opgør.

En vanvittigt underholdende første Champions League-kvartfinale endte i sidste uge 3-2 til PSG på udebane mod Bayern München.

Tirsdag aften er det tid til returkampen på Parc des Princes, hvor de forsvarende Champions League-vindere fra Bayern altså formentlig er tvunget til at vinde med to for at gå videre i turneringen.

Bayern-træner Hansi Flick har to ændringer i startopstillingen, hvor Jerome Boateng og Alphonso Davies afløser Niklas Süle og Leon Goretzka, der begge blev skadet i kampen mod PSG.

Hos PSG har Mauricio Pochettino lavet en enkelt udskiftning i form af Leandro Paredes, der starter inde i stedet for Marquinhos, hvilket formentlig skubber Danilo ned i det centrale forsvar.

Kampen sparkes i gang klokken 21.

PSG's startopstilling:

Keylor Navas – Colin Dagba, Danilo, Presnel Kimpembe, Abdou Diallo – Idrissa Gueye, Leandro Paredes – Angel Di Maria, Neymar, Julian Draxler – Kylian Mbappé

Bayern Münchens startopstilling:

Manuel Neuer – Benjamin Pavard, Jerome Boateng, Lucas Hernandez, Alphonso Davies – Joshua Kimmich, David Alaba – Leroy Sané, Thomas Müller, Kingsley Coman – Eric Maxim Choupo-Moting


Af Martin Schmidt
Onsdag 12. maj
Tirsdag 11. maj