Bayern München kom bagud ude mod Stuttgart, men på mål af Kingsley Coman, Robert Lewandowski og Douglas Costa vandt gæsterne med 3-1.
På Mercedes-Benz Arena lagde Stuttgart lørdag græstæppe til opgøret mod Bayern München.
På hjemmebane gik hjemmeholdet ind til kampen med fire uafgjorte resultater på stribe, hvilket efter otte runder havde efterladt dem på ottendepladsen.
Otte point foran dem lå gæsterne fra Bayern München på førstepladsen, som udeholdet efter et uafgjort resultat i forrige runde førte med et enkelt point ned til Borussia Dortmund.
Det var værterne, der førte an på måltavlen fra kampens start, og efter 20 minutter kom Tanguy Coulibaly først på en tværaflevering i feltet og scorede til 1-0.
Efter 38 minutter blev Kingsley Coman sendt i dybden af Thomas Müller, og oven på et kort træk ind i feltet sendte franskmanden stensikkert bolden i netmaskerne langs græsset. 1-1.
Blot ét minut senere sendte Stuttgart bolden i Bayern Münchens netmasker, men da Manuel Neuer var blevet væltet omkuld af Tanguy Coulibaly kort forinden blev målet annulleret.
I første halvlegs overtid var det i stedet gæsterne, der kunne gå til pause med en føring, da Robert Lewandowski hamrede til bolden ude fra feltet og sendte bolden hårdt i målet. 2-1.
Anden halvleg udviklede sig i modsætning til første halvlegs chancehav til et anderledes chancefattigt opgør.
Begge mandskaber kæmpede sig til store dele af boldbesiddelsen, men ingen af holdene formåede for alvor at veksle den til store chancer.
Kort før tid lykkedes det dog Bayern München at udbygge deres føring, da Douglas Costa på et kontraangreb fik driblet sig frem til et frit skud foran feltet, hvor han hamrede bolden i nettet langs græsset i det korte hjørne.
Det blev ikke til flere mål, og så kunne de forsvarende tyske mestre gå fra banen med en sejr på 3-1.
5 kommentarer
Det er jo noget vrøvl!
Flot spillet af de unge vilde ,der turde spille bold mod FCB.
Til artiklen , Neuer væltet omkuld er vidst at overdrive.
Og Stuttgart havde en del store chancer i 2 halvleg
Lige inden FCB scorede til 3-1 var Neuer tvunget ud i en stor redning .
3 øv mål til FCB. Et skud på stolpen og et skud lige på Stuttgarts målmand gav 3 -1 kynisk
Korrekt :-)