Luk

Bech får debut - Dreyer droppet for U21

| EM U21 | 0 kommentarer
Bech får debut - Dreyer droppet for U21
Foto: Getty Images

Det danske U21-landshold skifter på to pladser til aftenens EM-kvalifikationskamp mod Nordirland. Mads Bech får debut, mens Nikolai Laursen erstatter Anders Dreyer på venstre kant.

Torsdag aften skal det danske U21-landshold følge op på sejren fra den første kamp i EM-kvalifikationen over Rumænien, når Albert Capellas’ mandskab tager imod Nordirland på Aalborg Portland Park.

Til kampen har Danmark-træner foretaget to udskiftninger i startopstillingen i forhold til Rumænien-kampen.

Brentfords Mads Bech kan se frem til sin U21-debut, da han erstatter skadede Jacob Lungi Sørensen i midterforsvaret, mens FC Emmen-kantspilleren Nikolai Laursen erstatter Anders Dreyer, som startede inde senest.

På den centrale midtbane starter den tidligere FCK-trio igen, da Nikolas Nartey, Morten Hjulmand og Carlo Holse udgør midtbanen. 

Jacob Bruun Larsen starter på toppen, mens Andreas Skov Olsen er højre kant.

Japhet Sery og Malte Amundsen er siet fra og er således ikke med på bænken.

Kampen sparkes op klokken 18.00 på Aalborg Portland Park.

Danmarks startopstilling til kampen mod Nordirland:

Oliver Christensen – Daniel Anyembe, Mads Bech, Victor Nelsson, Andreas Poulsen – Nikolas Nartey, Morten Hjulmand, Carlo Holse – Andreas Skov Olsen, Jacob Bruun Larsen, Nikolai Laursen


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 21. oktober