Luk

Begejstret Braithwaite: Det føles vidunderligt

| Champions League | 12 kommentarer

Infoboks

Dynamo Kiev - Barcelona 0-4
Champions League gruppe G
52' 0-1 Sergino Dest
57' 0-2 Martin Braithwaite
70' 0-3 Martin Braithwaite
90' 0-4 Antoine Griezmann

Martin Braithwaite jubler over sin egen og holdets præstation mod Dynamo Kiev, hvor danskeren strålede i Champions League.

To mål og en assist noterede Martin Braithwaite sig for, da Barcelona tirsdag spillede sig videre i Champions League med en 4-0-sejr over Dynamo Kiev.

Derfor var Braithwaite naturligvis en glad mand, da han efterfølgende satte ord på kampen.

- Det føles vidunderligt. Jeg har været tålmodig og har ventet på min chance. Den kom i dag, og jeg var virkelig, virkelig begejstret for at vise, hvad jeg kan. Selvfølgelig er jeg rigtig glad for min præstation og holdets, siger Braithwaite og tilføjer:

- Jeg føler, det var en virkelig god kamp. Man kan altid finde ting, vi kan gøre bedre, men jeg føler, at det var en god kamp, som vi kontrollerede og skabte chancer i. Det var en god præstation.

- Efter et dårligt resultat i weekenden vil man altid slå tilbage, og alle var meget motiverede for at gå ud og vise, at vi var nødt til at komme tilbage på sporet. Det gjorde alle i dag, og vi er virkelig glade for sejren, lyder det fra Martin Braithwaite.

Barcelona tabte i weekenden 0-1 til Atletico Madrid.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar