Luk

Begejstret FCM-keeper: Perfekt plan

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (24/10)
Bet25 1,42 4,90 7,60
Oddset 1,42 4,60 8,00
bet365 1,36 5,00 8,50

Elias Olafsson jubler over sin udvikling siden skiftet til FC Midtjylland for tre år siden. Det har været en perfekt plan, fortæller det store målmandstalent.

Grundet en skade til Jonas Lössl har Elias Olafsson på det seneste fået chancen i FC Midtjylland, og den har den 21-årige islænding i den grad grebet.

Olafsson har imponeret stort og blev for nylig kåret til månedens spiller i 3F Superligaen.

Den talentfulde målmand blev i 2019 sendt på græs i 2. divisionsklubben Aarhus Fremad, inden han i sidste sæson tog skridtet op til 1. division med en udlejning til FC Fredericia.

Elias Olafsson er begejstret over sin udvikling og de skridt, han har taget.

- Det har været tre fantastiske år i Danmark, hvor jeg har udviklet mig sindssygt meget som målmand. Der har været en god plan for mig hele vejen igennem, og jeg er glad for de nye udfordringer, som jeg har fået hvert år.

- Det har været fedt, at klubben, trænerne og især Lasse har været så engageret i det hele. Ja, planen har været perfekt, siger Elias Olafsson til fcm.dk og henviser til målmandstræner Lasse Heinze.

Udlejningerne til Aarhus Fremad og Fredericia har været særdeles givende for den unge målmand.

- Jeg har udviklet mig helt vildt i de to år, jeg var på udleje. Det var nogle naturlige skridt op i niveau begge gange, og det var nogle gode klubber at være i, hvor der var mange gode mennesker omkring mig, mens jeg samtidig havde god kontakt med FCM hele tiden.

Han fik i denne landskampstermin A-landsholdsdebut for Island, mens det i alt er blevet til otte førsteholdskampe for FC Midtjylland.

- Det er super dejligt at stå her nu og have prøvet at spille på endnu højere niveau i en del kampe. Det er gået godt, og jeg synes, at jeg har vist et fint niveau. Det hjælper selvfølgelig også, at jeg har så gode holdkammerater, som beskytter mig i defensiven, siger Elias Olafsson.

FCM forlængede for et lille års tid siden kontrakten med Olafsson helt til udgangen af 2025.


Af Martin Schmidt
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober