Luk

Bekræftet: Amerikanere overtager Fremad A.

| NordicBet Liga | 23 kommentarer

Infoboks

Som bold.dk tidligere erfarede, så overtager den amerikanske tech-millionær Josh Wallace ejerskabet af Fremad Amager, som han køber fra det Monaco-baserede selskab SCP Waterfront.

Tidligere mandag kunne bold.dk erfare, at Fremad Amager får nye ejere i form af den amerikanske tech-millionær Josh Wallace.

Det bekræfter NordicBet Liga-klubben nu selv på deres hjemmeside.

Den amerikanske investorgrupper med navnet Fremad Amager USA køber dermed 100 procent af aktierne fra SCP Waterfront, der har ejet klubben siden 2018. 

Processen med ejerskiftet har været undervejs i et stykke tid, fortæller klubben på deres hjemmeside, hvor ændrede ambitioner væk fra Superliga og store investering gav ekstra arbejde til direktør Allan Ravn.

- Det har været nogle hektiske måneder i en tid, hvor vi som klub har haft store vanskeligheder. I starten af 2021 ændrede vi strategien. Det har haft stor effekt i dagligdagen og på de sportslige resultater.

- De vilkår har givet udfordringer i forhold til at drive fodboldforretning. I fællesskab med SCP Waterfront, drøftede vi fremtiden for Fremad Amager og deres ønske om et salg. Den opgave har fyldt meget i min hverdag de seneste måneder, og jeg er rigtig tilfreds med at det er lykkedes for begge parter.

- Med nye ejere i Fremad Amager kan vi forberede os på et aktivt transfervindue med ændringer på et hold, som skal overleve i 1. Division, siger Allan Ravn.

Ifølge bold.dk's oplysninger kommer op til 10 spillere til at forlade klubben i den nærmeste fremtid. 


Af Andreas Roesen
Mandag 17. januar