Luk

Bekræftet: David Luiz forlader Arsenal

| Premier League | 10 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Aston Villa
Premier League (22/10)
Oddset 1,97 3,50 3,90
bet365 1,90 3,60 4,00

Arsenal-manager Mikel Arteta bekræfter tirsdag, at David Luiz forlader Arsenal efter sæsonen, hvor kontrakten mellem parterne løber ud.

David Luiz er efter denne sæson ikke længere Arsenal-spiller, da hans kontrakt ikke forlænges.

Det bekræfter Mikel Arteta tirsdag på et pressemøde.

- Vi har besluttet det efter et par samtaler, som David og jeg har haft. Vi har diskuteret situationen i flere forskellige omgange, og den anden dag tog vi så den endelige beslutning om det, siger han og uddyber, om hvem der tog beslutningen:

- Vi har haft nogle meget klare snakke over de sidste måneder. Vi havde en stor beslutning at træffe sidste år, da vi ville forlænge hans kontrakt i en meget svær tid på grund af coronasituationen, lønnedgangen og alt det.

- Vi formåede at forlænge i et år, og han har givet sit bedste, jeg har prøvet at hjælpe ham så godt, som jeg har kunnet, og det gjorde klubben også. Efter disse samtaler besluttede vi, at det var den bedste måde at gøre det på nu.

Arteta hylder desuden David Luiz for det halvandet års samarbejde, som de to har haft.

- Jeg takker ham og ønsker ham al mulig held og lykke i hans næste kapitel, for jeg er sikker på, at David kommer til at få mange flere som spiller og i fremtiden, hvor han på en eller anden måde vil relatere sig til spillet.

34-årige David Luiz har været i Arsenal siden august 2019, hvor han kom til fra Chelsea.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 21. oktober