Infoboks
Christopher Nkunku har torsdag forlænget sin aftale med Leipzig, den ny aftale løber frem til sommeren 2026.
Torsdag morgen skrev flere tyske medier, at Christopher Nkunku og Leipzig var tæt på at blive enige om en kontraktforlængelse.
Nu har Leipzig bekræftet, at den 24-årige franskmand har skrevet under på en ny kontrakt. Den nye aftale løber frem til sommeren 2026.
Bild kunne tidligere på dagen oplyse, at den nye kontrakt vil komme til at indeholde en frikøbsklausul, som kommer til at træde i kraft fra sommeren 2023.
Næste sommer vil franskmanden ifølge deres oplysninger kunne købes fri for 65 millioner euro, hvilket svarer til omkring 480 millioner kroner.
Det tyske medie skrev også, at Nkunku kan se frem til en væsentlig højere løn, han stiger fra 22 til 52 millioner kroner om året.
Christopher Nkunku blev i sidste sæson kåret til årets spiller i Bundesligaen, han præsterede at lave 35 mål og 19 oplæg i 50 kampe for Leipzig.
— RB Leipzig (@RBLeipzig) June 23, 2022
10 kommentarer
Han får en frikøbsklausul næste sommer på 65 mio euro / 480 mio kroner, men er det ikke mindre end hvad de alligevel ville kunne få for ham næste sommer?
Og derudover skal de betale mere end det dobbelte i løn.
Jeg er med på, at hans kontrakt så er forlænget med 2 år, men det hjælper jo ikke noget, når han har fået en relativ lav klausul (såfremt han performer på samme niveau i 22/23 sæsonen).
Nu ved de store klubber prisen næste sommer så nu bliver han den kommende sæson og Leipzig kan håbe på de kommer langt i CL og derved får flere penge for at deltage samt de næsten er sikre på CL igen i 23/24 sæsonen. De penge det vil kunne give samt et evt salg er vel på niveau med det et salg her og nu ville indbringe.
For spilleren er han sikker på spilletid inden vm og kan nu fokusere på den kommende sæson og vm uden alt mulig støj.
Så giver i min optik mening for begge parter
Det kan du have ret i, men den kalkulerede risiko for at få meget mindre grundet kontrakt situation er bestemt til side. Så ser mere denne forlængelse fra Leipzig som en slag forsikring i forhold til hvad de minimum kan forvente af deres investering.