Tobias Arndal og Jeppe Illum bliver ikke spilleberettigede for Næstved Boldklub.
De to spillere blev hentet til klubben i januars transfervindue, men klubben anmodede om spillercertifikaterne for sent. Den 8. februar afviste Divisionsforeningen at give Næstved dispensation, hvilket klubben ankede til Fodboldens Disciplinærinstans.
Men disciplinærinstansen skriver nu i en pressemeddelelse, at man har valgt at stadfæste Divisionsforeningens afgørelse. Spillerne kommer dermed ikke i aktion for klubben i foråret.
Næstved havde lejet Tobias Arndal i Horsens, mens Jeppe Illum kom fra Vendsyssel.


Næstved Boldklub
Betinia Liga



























