Luk

Bekræftet: OB-stopper udlejes til SPAL

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - OB
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 2,85 3,25 2,41
Oddset 2,85 3,35 2,50
bet365 2,87 3,30 2,40

18-årige Daniel Obbekjær skal resten af sæsonen tørne ud for italienske SPAL, der i sommer rykkede ned til Serie B. Aftalen indeholder en købsoption. 

Som bold.dk onsdag kunne erfare, så sender OB Daniel Obbekjær til Italien, hvor han resten af sæsonen tilknyttes på en lejeaftale hos Serie B-klubben SPAL. 

Aftalen indeholder også en købsoption, hvis italienerne ønsker at gøre aftalen permanent. Det oplyser fynboerne på deres hjemmeside, uden de dog specificerer, hvilket beløb det vil kræve at købe den unge stopper fri. 

Det er en god aftale for OB's akademi, og det glæder sportschef Michael Hemmingsen. 

- Daniel er professionel helt ud til fingerspidserne, og han bidrager særdeles positivt til et godt træningsmiljø, hvor han arbejdsindsats altid har været forbilledlig både på og uden for banen. 

- Nu har Daniel fået en stor chance for at spille sig til en fuldtidskontrakt i Italien, hvor han i S.P.A.L. skal vise sig frem i de næste seks måneder. Det er en rigtig stor chance, og vi ønsker Daniel held og lykke i Italien, siger Michael Hemmingsen. 

Daniel Obbekjær har ifølge Transfermarkt fået syv førsteholdskampe for OB.

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts