Luk

Belgien regner med Martinez trods EM-nedtur

| EM | 1 kommentar

Infoboks

Belgien regner med, at Roberto Martinez også er landstræner til og med VM 2022 trods skuffelsen ved sommerens EM.

Belgien var på forhånd udråbt som én af forhåndsfavoritterne til at nå langt ved EM, men kvartfinalen mod Italien blev endestationen for holdet.

Landstræner Roberto Martinez har kontrakt med Belgien til og med VM i 2022, og man regner ikke med, at han forlader skuden før.

Det fortæller direktøren for det belgiske fodboldforbund, Peter Bossaert.

- Ja, han har kontrakt frem til efter VM. Vi er allerede sammen mandag med henblik på landskampene i september og Nations League-finalen. Jeg er ikke bange for, at han tager af sted. Under normale omstændigheder vil han blive, siger Peter Bossaert til HLN.

Direktøren sætter også nogle ord på slutrunden for Belgien, som godt kan kaldes en fiasko, siger han.

- Resultatet er skuffende, så man kan godt kalde det en fiasko. Jeg forstår det fuldt ud. Vi var ikke klar over, hvad vi arbejdede hen imod, og det er den grusomme side af topfodbold.

- Hvis man taber i knockout-fasen, har man ikke nogen chance for at gøre det godt igen, siger Peter Bossaert.

Belgien slog Portugal ud i ottendedelsfinalen og tabte så 1-2 til Italien i kvartfinalen fredag aften.


Af Sara Margren
Tirsdag 26. oktober