Luk

Bendtner er med i stærk FCK-startellever

| Danmark | 6 kommentarer

Infoboks

FC København - Lugano
Europa League Gruppe B (19/09)
NordicBet 1,77 3,70 5,00
Oddset 1,62 3,90 5,60

Nicklas Bendtner får debut for FC København tirsdag. Han er således en del af en meget stærk startellever i reservekampen mod Brøndby.

Ståle Solbakken proklamerede i sidste uge, at Nicklas Bendtner ville få spilletid i stængerne denne tirsdag, og det får han så.

Den hjemvendte angriber er således i startopstillingen, når FC København møder Brøndby i Reserveligaen.

Der er dog ikke meget 'reserve' over FCK-mandskabet, som stiller med et hold, som sagtens kunne være startopstilling i Superligaen.

På kassen starter den normale reservekeeper Karl-Johan Johnsson godt nok, men ellers er det næsten faste startere på resten af banen.

På højre back spiller Guillermo Varela, mens Sotirios Papagiannopoulos og Andreas Bjelland styrer den centrale del af forsvaret. Bryan Oviedo starter på venstre back.

På midten starter Pep Biel i højre, Rasmus Falk og Jens Stage på midten og Viktor Fischer på venstrekanten.

I angrebet danner Nicklas Bendtner angrebsduo med Michael Santos.

Kampen skulle være transmitteret på tv, men den plan blev droppet, fordi regnen væltede ned over FCK's træningsanlæg.

Brøndby viser dog kampen i sin app Brøndby Indefra.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 18. september