Luk

Benfica videre på trods af tidligt rødt kort

| Champions League | 1 kommentar

Benfica forsvarede et 0-0-resultat hjem i Holland mod PSV trods et tidligt rødt kort i første halvleg. Dermed er de videre i Champions League, ligesom Young Boys også er det.

Der var stormøde i kvalifikationen til Champions League-gruppespillet, da FC Midtjyllands banemænd fra PSV Eindhoven tog imod Benfica i returopgøret.

Første opgør var endt 2-1 til Benfica.

PSV var dermed på jagt efter et resultat, og deres opgave blev gjort lettere efter en halv times spil, da Benfica-forsvareren Lucas Verissimo blev sendt tidligt i bad efter sit andet gule kort, som han fik for en albue.

Benfica kom dog til pause uden yderligere problemer, men der var langt hjem.

Presset på Benfica intensiveredes naturligvis herefter, men ind ville bolden ikke, og muligheden for en åbning så sværere og sværere ud for PSV, jo tættere slutfløjt nærmere sig.

Det lykkedes da heller ikke PSV at finde det ene mål, som ville sende kampen i forlænget spilletid, og dermed må de se sig slået over to kampe af Benfica, der går videre i Champions League-gruppespillet.

I Ungarn blev der også spillet om kvalifikation til Champions League, da Ferencvaros tog imod Young Boys fra Schweiz.

Første opgør var endt med 3-2 til schweizerne, og tirsdagens returopgør endte nok engang med dramatiske 3-2 til Young Boys efter Ferencvaros blandt andet også havde fået smidt en mand ud.

Dermed er det Benfica og Young Boys, der går videre i Champions League-gruppespillet.


Af Kristoffer Lind Pedersen

1 kommentar

Wazzup 08:35          
Zahavia gemmer sig nok ude på toilettet i dag
Torsdag 2. december
Onsdag 1. december