Luk

Benzema inden Clasico: Messi er meget farlig

| La Liga | 15 kommentarer

Infoboks

Athletic Club - Barcelona
Copa del Rey (17/04)
Oddset 5,80 4,50 1,52
bet365 5,75 4,20 1,53

Karim Benzema mener, at Real Madrid skal være forsigtige, når de står overfor Lionel Messi på lørdag til El Clasico, da argentineren er yderst farlig.

Lørdag er der atter El Clasico i Spanien, når Real Madrid og FC Barcelona tørner sammen i La Liga i et vigtigt opgør, hvor der er meget på spil.

Det er nemlig ikke kun håneretten, der bliver kæmpet om, da de to mandskaber jagter vigtige point i topstriden i den spanske række, hvor et nederlag kan få store konsekvenser.

Det er derfor vigtigt for Real Madrid, at de har fuld fokus gennem opgøret, hvor de især skal holde øje med Lionel Messi.

Det fortæller Karim Benzema til La Liga TV.

- De har altid boldbesiddelsen, de har en god målmand og Messi. Spilleren, der gør alt for Barcelona. Vi bliver nødt til at være forsigtige, fordi han er meget farlig, udtaler Karim Benzema.

Det er på lørdag klokken 21:00, at Real Madrid og Barcelona mødes på Alfredo di Stefano Stadium i Madrid til El Clasico.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 15. april