Luk

Luk

Benzema: Tupac-billede var ikke om Mbappé

| La Liga | 15 kommentarer

Infoboks

Efter Kylian Mbappé forlængede med PSG, valgte Karim Benzema at slå et billede op på Instagram af Tupac, som blev forrådt af sine venner, men det var ikke en hentydning til Mbappé.

Kylian Mbappé valgte at sætte sin signatur på en ny kontrakt med PSG, og dermed endte Real Madrid med en lang næse, efter de gennem flere måneder har forsøgt at snuppe franskmanden.

Siden forlængelsen blev gjort officiel, har flere Real-spillere været ude og kommentere på det på de sociale medier.

Karim Benzema lagde blandt andet et billede op af den afdøde rapper Tupac op på sin Instagram, hvor rapperen var omgivet af venner, som endte med at forråde ham.

Der har siden da været spekuleret i, om det var en besked til Mbappé, men det afviser Real Madrids stjerneangriber.

- Tupac-billedet var ikke imod Mbappe, jeg lagde det op, fordi jeg elsker Real Madrid. Det er ikke en historie om forræderi eller noget som helst. Jeg lægger tit billeder af Tupac op, da han er min favorit. 

- Det er ikke et billede med et budskab. Hvis jeg har en besked, så snakker jeg med personen. Madrid er den bedste klub i verden, men det var ikke et budskab. Jeg ville påpege, at dette er vores logo, og vi skal vinde Champions League, udtaler Karim Benzema ifølge Marca.

Benzema har også udtalt, at han ikke er vred over, at Mbappé valgte at skrive under på en forlængelse med PSG.

Læs mere om det her.

23-årige Kylian Mbappé kan kalde sig PSG-spiller frem til sommeren 2025.


Af Raymund Nelausen
Søndag 26. juni
Lørdag 25. juni