Luk

Besiktas fik et point i chancefattigt opgør

| Super Lig | 1 kommentar

Infoboks

Sivasspor - Besiktas 0-0
Süper Lig

Besiktas havde tirsdag chancen for at gå fem point foran Fenerbahce i toppen af Super Lig, men da klubben kun fik 0-0 på udebane mod Sivasspor, så er gulddysten stadig helt åben.

Topholdet Besiktas gæstede tirsdag aften Sivasspor i den tyrkiske Super Lig, hvor udeholdet med en sejr havde mulighed for at gå fem point foran i toppen af rækken.

Sivasspor var inden inden kampen på syvendepladsen med 50 point og hele 21 point efter Besiktas på førstepladsen.

I kampens indledning var Besiktas mest på bolden, hvor gæsterne pressede på for et føringsmål.

Hjemmeholdets defensiv var dog klar fra start, og selvom Besiktas var klart mest på bolden, så var det alligevel Sivasspor, der havde flest skudforsøg i første halvleg.

Den største chance i første halvleg kom kort inden pausen, hvor hjemmeholdets Max Gradel fik sat hovedet på et indlæg i feltet, men midtbanespillerens hovedstød strøg lige forbi mål.

Dermed formåede ingen af de to hold at ramme målet inden pausen, hvorfor de to holds målmænd kunne gå til pause uden for alvor at være blevet sat under pres i første halvleg.

Efter pausen var det fortsat Besiktas, der var mest på bolden, og kort inde i anden halvleg var udeholdets Welinton også tæt på en scoring, da han sendte en afslutning mod mål. Ali Sasal Vural i Sivasspor-målet var dog på plads med en redning.

Som i første halvleg var det Besiktas, der sad mest på spillet, men selvom gæsterne havde et massivt overtag på bolden, så formåede de ikke at udnytte overtaget til få scoret.

Tættest på var Cyle Larin efter 77 minutter, da han kom højest på et indlæg, men hovedstødet gik forbi mål.

10 minutter senere havde Larin igen en mulighed, da han sparkede fra distancen, men Vural i Sivasspor-målet hev en fin redning frem.

Derfor endte anden halvleg også uden scoringer til nogen af holdene, der altså måtte nøjes med et point hver.

Med det uafgjorte resultat er Besiktas nu tre point foran Fenerbahce i toppen af ligaen. Sivasspor er nummer otte med 51 point efter 34 kampe.


Af Krister Olsen

1 kommentar

bruger 175817 21:28          
Jaaaaaaaaaa tabertas
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj