Luk

Besiktas-spiller faldt om: Han har det godt nu

| Super Lig | 8 kommentarer

Infoboks

Hatayspor - Besiktas
Süper Lig (30/10)
Oddset 2,70 3,55 2,40
bet365 2,75 3,40 2,45

Besiktas-spilleren Fabrice N'Sakala faldt lørdag om på banen, hvor lægerne blev nødt til at give ham førstehjælp. Nu melder klubben ud, at N'Sakala har det godt efter omstændighederne.

I opgøret mellem Gaziantep og Besiktas lørdag aften kom der fokus på noget helt andet end fodbold, da Besiktas' Fabrice N'Sakala pludselig faldt til jorden uden nogen omkring ham efter 70 minutter af kampen.

Herfra gik det hurtigt, hvor en udskiftningsspiller fra Besiktas stormede ind på banen for at yde sin assistance til N'Sakala, der blev nødt til at få førstehjælp af klubbens lægestab.

Han blev efterfølgende kørt direkte på hospitalet, og søndag var der så gode nyheder fra Besiktas, da de kunne meddele, da N'Sakala har det godt efter omstændigheder.

- Besiktas-spilleren Fabrice N'Sakala kollapsede i det 70. minut af Black Eagles' kamp mod Gaziantep. Den congolesiske landsholdsback blev straks bragt til hospitalet. 

- De første rapporter har vist, at han er i en bedre tilstand og har det ganske godt, skriver klubben på sin hjemmeside.

Dansk fodbold blev også ramt af en lignende situation, da Kolding IF's Ahmed Daghim faldt om i opgøret mod FA 2000. Daghim skulle også være i bedring, meddeler klubben.


Af Raymund Nelausen

8 kommentarer

P_Tejlgaard 15:49          
Hvad fanden sker der for tiden man???
CPH-Hotspur 15:52          
Hvad fanden sker der for tiden man???
Man hører sikkert mere om det, fordi der lige har været en særligt profileret spiller der er faldet om. Så skaber det klik.

Frit fra hukommelsen mener jeg også der var flere nyheder om det i tiden efter Fabrice Muamba faldt om på banen.

Og så lægger vi selvfølgelig også mere mærke til artiklerne om de her sager.
Slettet(291130211610) 16:03          
Enig CPH, men der har godt nok været en del sager her de seneste par uger. Lad os da håbe, at det er det for en stund.
Claus145 16:24          
Rent statistisk er der mange tilfælde, så fodboldspillere går ikke fri. Der er større fokus på tilfældene efter episoden til EM
bruger 150263 16:34          
Kan ikke lade være med at tænke at der er mere fokus på det, men om vaccinen har skyld i nogle af det er jo svært at sige. Synes dog allerede nu i år virker det til at flere er faldet om, så har virket til at være sunde og raske. Jeg tror desværre at der kan være en korrelation mellem vaccine mod corona og disse tilfælde.

Der gik også lang tid før man fandt ud af at MRSA vaccinen var skyld i væsentligt flere tilfælde af hjernehindebetændelse, som flere professorer meldte ud, skete grundet en hurtigere udbredelse af vaccinen, hvor man ikke kendte konsekvenserne over tid.
Tropico 16:50          
Kan ikke lade være med at tænke at der er mere fokus på det, men om vaccinen har skyld i nogle af det er jo svært at sige. Synes dog allerede nu i år virker det til at flere er faldet om, så har virket til at være sunde og raske. Jeg tror desværre at der kan være en korrelation mellem vaccine mod corona og disse tilfælde.
Hold nu op. Er du Manniche? Den eneste forskel fra nu og andre forrige år er jo, at du læser mere om det, fordi medierne har større fokus på det efter Eriksens kollaps til EM. Rent statistisk er der jo ikke flere.
Donald_Duck 17:04          
Bruger 150163
Der kan da sikkert være korrelation mellem de to ting, men om der er kausalitet er det der betyder noget. Og som andre skriver så er der nok bare en større fokus på det i medierne grundet EMs begivenheder.
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober