Luk

Besiktas trækker fra Galatasaray efter topbrag

| Super Lig | 0 kommentarer

Infoboks

Besiktas - Galatasaray 2-0
Süper Lig
58' 0-0 Mbaye Diagne
79' 1-0 Souza
90' 2-0 Georges-Kevin N'Koudou

Besiktas udnyttede at Galatasaray blev reduceret til 10 mand, da de sikrede sig en 2-0-sejr i topkampen i Süper Lig.

Der var i den grad lagt op til et brag af en kamp, da Besiktas på hjemmebane tog mod rivalerne fra Galatasaray. 

Med en sejr kunne Galatasaray overtage førstepladsen fra netop Besiktas i den bedste tyrkiske række.

Besiktas var tæt på at få en drømmestart, men Rachid Ghezzal fik overplaceret sit forsøg fra kanten af feltet.

Det var hjemmeholdet, som dominerede kampens begyndelse, hvor Galatasaray havde svært ved at komme til chancer. 

Lidt inden halvlegen var Besiktas igen tæt på, men Cyle Larin skød langt over mål, selvom han var fri i feltet.

I anden halvleg blev Galatasaray reduceret til 10 mand, da deres angriber Mbaye Diagne fik direkte rødt for en grov tackling. 

Besiktas formåede at udnytte overtallet, da brasilianske Josef bragte dem i front efter 78 minutter, hvor Galatasaray ikke fik clearet bolden.

Tæt under mål fik Josef dæmpet bolden, inden han med indersiden lagde bolden i nettet til 1-0.

I overtiden var jublen total, da franske Georges-Kevin N'Koudou scorede til 2-0 for hjemmeholdet efter en stor fejl i Galatasarays forsvar. Her blev bolden lagt til rette for franskmanden, som let kunne sætte indersiden på og sikre sejren for Besiktas.

Med sejren trækker Besiktas fra Galatasaray, så de nu har fire point ned til rivalerne, mens de har tre ned til Fenerbache på andenpladsen.

 

 

 

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts