Luk

Besøgte BIF og FCM: Stortalent skifter til Juve

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Venezia - Juventus
Serie A (11/12)
Oddset 7,80 4,80 1,40
bet365 9,00 4,75 1,36

Elias Solberg har tidligere været på besøg i Brøndby og FC Midtjylland, men nu er den talentfulde nordmand kun formaliteter fra et skifte til Juventus.

Tilbage i januar bekræftede den norske klub Ull/Kisa, at Elias Solberg har besøgt et par danske klubber, hvorefter Eurosport erfarede, at der var tale om Brøndby og FC Midtjylland.

Dengang lød det også, at Juventus var blandt de øvrige bejlere, og nu lykkes den italienske storklub efter alt at dømme med at lokke nu 17-årige Solberg til.

- Vi er blevet enige med Juventus om en handel, siger Andreas Aalbu, der er daglig leder i klubben Ull/Kisa, til VG.

Offensivspillerens agent bekræfter, at der var mange andre bejlere.

- De har været vældig meget interesse fra andre store internationale klubber. Valget fald på Juventus meget på grund af faciliteterne og hverdagen. De har også et andethold på det tredjebedste niveau, hvor han kan få en fin kamphverdag.

- Vi blev overbevist af de planer, de skitserede for Elias, og både vi og familien mente, at det var et godt valg, siger agenten Atta Aneke til VG.

Elias Solberg spillede i sidste sæson 14 kampe for Ull/Kisa i den næstbedste række i Norge, hvor han noterede sig for tre scoringer.

Nordmanden og familien rejser til Torino torsdag for at færdiggøre skiftet.


Af Martin Schmidt
Torsdag 9. december
Onsdag 8. december