Luk

Betis sendte Gijons 10 mand ud af pokalen

| Copa del Rey | 0 kommentarer

Infoboks

Sporting Gijon - Real Betis 0-2
Copa del Rey
21' 0-0 Marc Valiente
28' 0-1 Sergio Canales
31' 0-2 Rodri

Real Betis avancerede i Copa del Rey, da de slog Sporting Gijon fra Spaniens andenbedste række med 2-0 søndag eftermiddag.

La Liga-holdet Real Betis skulle forsøge at spille sig videre til næste runde af Copa del Rey, da de på udebane skulle mod Sporting Gijon, som er med i toppen af den andenbedste række i Spanien. 

Betis sparede flere fra deres normale startopstilling, og derfor var der mulighed for et overraskende resultat.

Gijon startede opgøret med mest intensitet, men holdet gjorde det svært for sig selv efter 20 minutter, da Marc Valiente fik rødt og blev sendt tidligt i bad efter en hård tackling.

Kort efter dummede Javi Fuego sig, da han nedlagde en Betis-spiller i feltet og begik straffespark.

Fra pletten var Sergio Canales som altid sikker, og bragte gæsterne foran med 1-0. 

En af de unge talenter fra Betis som havde fået chancen i opgøret, var Rodri, og han kvitterede med en fremragende scoing efter 31 minutter. 

Spanieren tog en solotur og satte flere Gijon-spillere, inden han krøllede bolden i kassen til 2-0.

Anden halvleg blev en sovepude for Betis, som ikke rigtig blev truet af Gijons 10 mand.

Andres Guardado var dog tæt på at bringe Betis yderligere foran mod slutningen, men han overplacerede sit spark.

Derfor kom der ikke flere mål i opgøret, som betyder, at Betis gik videre til næste runde i Copa del Rey. 

 

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 4. marts