Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen kunne mandag fejre endnu et dansk mesterskab i en karriere, hvor det inden da var blevet til godt med superligatitler i både FC København og Brøndby.
Mandagens mesterskab var dog helt særligt, fortæller Brøndby-direktøren.
Du har prøvet at vinde flere mesterskaber. Hvad betyder det at vinde det med Brøndby?
- Det betyder noget helt særligt. For det første skal det dedikeres til fansene. Det er jo 16 år, hvor der er blevet opbygget en tørst og hvor der har været tørlagt for DM-titler. Det har ikke betydet, at nogen har vendt klubben ryggen. Loyaliteten er bare blevet større og større, og det er helt åbenlyst i dag (mandag, red), hvor dybt det stikker, siger han og fortsætter:
- Det, at man mistede titlen for tre år siden, det gjorde ondt i alle de mennesker plus i alle de, hvad ved jeg, 2-, 3- eller 400.000 Brøndby-fans rundt i Danmark. Det er blevet helet lidt i dag, og måske helt hos nogen.
- Derfor går det både til fansene, men også til de spillere og den trænerstab, der var omkring holdet på det tidspunkt. For det var ubærligt, og nu fik vi det, og det vil vi meget gerne dele med dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvordan er I blevet mestre, nu I hverken har det største eller næststørste budget?
- Ved at fokusere på at udvikle alle områder. Vi har udviklet noget særligt i Brøndby. De ressourcer, der er lagt på akademiet i Brøndby, har leveret 30 procent af spilletiden nogenlunde, uden at jeg skal tages helt præcist på ordet.
- Det er noget helt andet, end det, der er sket for kort tid siden, forklarer han og fortsætter:
- Samtidig med det, opstår der en kæmpe energi i sådan en gruppe her, når arbejdet begynder at kaste resultater af sig. Så er det bare en sneboldeffekt, hvor tingene bare vokser, og så har vi en anfører (Andreas Maxsø, red.), som bare går foran og virkelig viser vejen.
- Altså vi har virkelig en god og homogen gruppe nu og et stærkt trænerteam. Dem og spillerne har jo virkelig gjort det fantastisk.
Brøndby vandt mesterskabet med et point ned til FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































