Luk

BIF-chef: Heggheim spiller kun de store kampe

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Brøndby IF
Europa League Gruppe A (09/12)
bet365 1,72 3,60 4,75

Niels Frederiksen udtaler med et smil efter søndagens sejr over FC København, at Henrik Heggheim kun spiller de store kampe. Han mener dog, at nordmanden er klar til mere 3F Superliga.

Brøndby IF fik søndag eftermiddag en flot derbysejr over FC København i 3F Superligaen på 2-1 efter mål af Morten Frendrup og Andreas Maxsø. 

I startopstillingen til kampen var også sommerindkøbet Henrik Heggheim, hvilket var nordmandens første kamp fra start i Superligaen. 

Den 20-årige forsvarsspiller havde inden da fået spilletid imod Lyon og Rangers på udebane i Europa League, og det fik derfor Niels Frederiksen til at sige efter søndagens kamp, at Heggheim kun spiller de store kampe.

Og så var han også godt tilfreds med nordmandens præstation. 

- Ja, det er jeg meget. Heggheim spiller jo kun de store kampe – han spillede mod Lyon ude, og mod Rangers ude og så spillede han derby, sagde Frederiksen med et smil.

Heggheim blev hentet til Brøndby IF på en aftale i sommers, der kostede klubben omkring 11 millioner danske kroner, og de har papirer på nordmanden frem til sommer 2025. 

Derfor har der også været forventninger til den nye spiller, men det har taget noget tid, inden klubbens fans har fået lov til at se ham i aktion. De kan dog godt forvente mere af ham fremadrettet, siger Brøndbys cheftræner. 

- Ej, han kommer også til at spille mere Superliga nu. Vi har kastet ham lidt for løverne, og det har han bestået, og det tror jeg også, at han er vokset af.

- Jeg synes, at han spillede en fremragende kamp (i går, red.), det må jeg sige.

- Han går en lille smule træt til sidst, og derfor skiftede vi ham også, slutter Frederiksen om præstationen.

Heggheim kom til fra norske Viking, hvor han blev noteret for 45 kampe, hvoraf 42 af dem har været i Eliteserien. 

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Kristoffer Lind Pedersen

12 kommentarer

ABCDE FC 15:49          
Han virker meget lovende. Det er ikke til at se han blot er 20 år, og ikke har spillet sammen med Maxsø i mere end et par måneder.

Kan han fortsætte i det spor bliver det et stort salg af Brøndby om et par sæsoner.
LFC4Life 16:03          
I nyere tid har vi dårlig historie med nordmænd og folk fra den norske liga.

Men indtil videre må man sige at Heggheim ser meget lovende ud.

Er spændt på at se, om Heggheim og Riveros er nok til at få Brøndby til at få lidt mere stabilie resultater (tænker ikke mesterskab, men så det i det mindste ikke bliver spændende, om top 6 lykkes).
hci 16:12          
BIF er næsten sikker i top 6, sammen med FCM, FCK, Randers og AAB. Mere spændende, hvem der tager den sidste plads. Håber selv på OB. Men de skal godt nok til at vise noget mere.
niculla 16:41          
Han er voldsom moderne i sin spillestil.

Minder mig lidt om AC.
AndersUlv 17:32          
I nyere tid har vi dårlig historie med nordmænd og folk fra den norske liga.
Rosted har vel gjort det meget godt? Hvis du med "vi" mener Brøndby ...
jesperyellow 17:51          
Børkeeiet er også helt ok men vi har to 6´ere i forvejen i Rado og Frendrup. Derfor er han afprøvet i forsvaret uden at imponere. Det bliver nok svært for Børke at komme i nærheden af start 11.
VikingStar 17:57          
LFC

Tror vi har sett greie eksempler siste ukene og siste år i Europa at norske lag holder et bra nivå og er på fremmarsj.
Mandag 6. december