Luk

BIF-chef om forlængelse: Min førsteprioritet

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC København
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 2,95 3,40 2,35
Oddset 2,85 3,55 2,40
bet365 3,10 3,40 2,25

Niels Frederiksen sætter ord på processen og overvejelserne bag sin kontraktforlængelse i Brøndby, som hele tiden har været cheftrænerens ønske.

Torsdag blev der sat en stopper for flere måneders spekulationer, da Brøndby officielt forlængede kontrakten med Niels Frederiksen.

Cheftræneren havde udløb til sommer, men har nu fået tilføjet yderligere to år, så aftalen gælder til 2023.

I et interview med bold.dk fortæller Niels Frederiksen om hele forløbet, der endte, som han hele tiden havde håbet.

- Der er ingen tvivl om, at det er dejligt med en afklaring. Nu er det kommet på plads, og det er da lige før, det bedste er, at jeg nu slipper for spørgsmål om det, siger Niels Frederiksen med et grin og fortsætter:

- Afklaring er altid rart, men det var ikke sådan, at jeg på nogen måde følte, at vi blev presset på tid. Vi har en retning, som vi kører efter, og den skal vi køre efter, uanset hvordan tingene var endt, men selvfølgelig er det dejligt med en afklaring, så vi nu kan kigge endnu længere frem.

Var det en nem beslutning at forlænge?

- Ja, det synes jeg da sådan set, det var, efter vi havde de første samtaler. Selvom at I journalister ikke så gerne vil acceptere det, havde vi hele tiden sagt, at vi ikke vil tage hul på problematikken, før vi var færdige med efterårssæsonen.

- Det var det, vi holdt os til, og det var CV og jeg enige om, at vi ville gøre, så vi kunne fokusere på efterårssæsonen. Da den så var færdig, tog vi de første snakke, og selvfølgelig var det vigtigt for mig at høre, dels hvordan klubben så på fremtiden, og hvilken vej vi skulle, men selvfølgelig også på den måde, som jeg har valgt at køre i forhold til træning, ledelsesstil og håndtering af spillerne.

- Det var vigtigt for mig, at klubben også syntes, at det er den rigtige måde at gøre det på, men det er der jo aldrig nogen garanti for. Der kan være forskellige syn på det, og intet er rigtigt eller forkert, men jeg vil sige, at de vi havde fået de snakke, og jeg ligesom var betrygget ved det, så var det bestemt en nem beslutning.

- Der findes ikke en fodboldklub, som jeg hellere vil være i – i hvert fald hvis vi taler om dem, der bare er en anelse realistiske, siger Brøndby-træneren.

Så det har hele tiden været din førsteprioritet at forlænge?

- Ja, lyder det kontant fra Niels Frederiksen.

Har du indtryk af, at det også har været Brøndbys førsteprioritet?

- Det skal du jo spørge CV om, men jeg har da i hvert fald det klare indtryk, at de har været rigtig glade for det, som jeg og teamet har præsteret. Det er da mit klare indtryk, men dybere kan jeg jo ikke gå i det, for det er jo CV, der kan svare på det.

Er det dig eller klubben, der har tøvet i processen, siden det har trukket ud?

- Jeg synes egentlig ikke, det er rimeligt at sige, at nogen har tøvet i processen, for det har hele tiden været planen. Vi aftale allerede i juli, at vi ville tage efteråret, hvor vi ikke ville bruge så meget tid på at snakke fremtid. Den tidsplan har vi egentlig holdt os til.

- Da vi så først gik i gang med at tale om det – det var vel mellem jul og nytår, at vi havde det første møde – så synes jeg egentlig, det er gået relativt stærkt, siger Niels Frederiksen.

Hvad er overvejelserne bag kontraktlængden?

- Der er ikke de store, dybe overvejelser i forhold til det. Da jeg indgik den første kontrakt, var det en toårig aftale, og det var det, fordi begge parter syntes, det var en passende periode, og det synes vi stadigvæk, det er.

- Man kan sige, at ét år bliver for kort, for så ved vi, at vi skal til at svare på journalisternes spørgsmål igen inden for kort tid. Jeg synes, to år er passende. To år er lang tid i fodboldverdenen. Det ved vi jo alle sammen.

- Hvis man kigger rundt i Superliga-klubberne, er det ikke ret mange trænere, som er der i fire år, så jeg synes, at yderligere to år er en passende periode og et rimeligt tidsrum til at arbejde rigtig meget videre og tage en masse skridt fremad, siger Niels Frederiksen til bold.dk.

Niels Frederiksen har stået i spidsen for Brøndby siden sommeren 2019 og førte i sin første sæson klubben til en fjerdeplads i 3F Superligaen.

I denne sæson overvintrer Brøndby på en delt førsteplads sammen med FC Midtjylland.


Af Martin Schmidt
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts