Luk

BIF-chef satser på back og angriber udefra

| 3F Superliga | 18 kommentarer

Infoboks

Brøndby-træner Niels Frederiksen regner med, at der skal hentes en wingback og en angriber udefra, selvom Peter Bjur godt kan spille wingback-positionen.

Brøndby leder efter forstærkning på venstreback og angrebet, og klubben skal højst sandsynligt ud og finde dem på markedet.

Cheftræner Niels Frederiksen udelukker ikke at finde interne løsninger, men han regner med, at klubben skal hverve nogen eksternt.

Det siger han til fanpodcasten Den Gamle Hytte.

- Jeg udelukker ikke noget. (Peter, red.) Bjur kan også spille venstre wingback, og det ville han kunne i en periode, selvom vi ikke nødvendigvis ser ham dér på den helt lange bane, siger Niels Frederiksen til Den Gamle Hytte.

- Vi har også en spiller på U20-kontrakt, der hedder Jacob (Rasmussen, red.), som også er en dygtig venstreback og meget dynamisk. Det kan også være, at det kunne hjælpe os.

- Men der er også en øvre grænse for, hvor mange af de helt unge spillere, man kan spille med ad gangen. Der skal være noget rutine rundt omkring på holdet for at holde et højt bundniveau.

- Så lige der kigger vi nok på den korte bane primært eksternt, siger Niels Frederiksen om angrebet og venstresiden.

Brøndby har tidligere været sat i forbindelse med den svenske angriber Alexander Jeremejeff i Dynamo Dresden.


Af Sara Margren
Tirsdag 11. august